GRATIS: Min fødevareguide til barnet 0-3 år

Broccoli-ærtegrød

Mild begyndergrød baseret på grøntsager – broccoli og ærter – og med et strej af muskatnød. Grøden indeholder hirsemel, så den får en bedre mæthed end en klassisk grøntsagsmos.

Berig med MM/MME og fedtstof inden servering efter behov og tilpas således konsistensen til dit barns spiseudvikling.

For flere gode opskrifter til de mindste og hverdagsinspiration følg mig på Instagram (KLIK HER).

Opskrift på broccoli-ærte grød

Arbejdstid: 15 minutter

Anbefalet alder: Fra 4 mdr.

 

Ingredienser

100g broccoli, små buketter (skyllet)

100g fine ærter (gerne fra frost)

1½ dl hirsemel

1/3 tsk stødt muskatnød (kan udelades)

Vand til kogning

 

Sådan gør du:

Kom broccoli og ærter i en gryde og dæk med rigeligt vand.

Kog til broccolien er mør og tag kogevandet fra i en kande. Du skal bruge 2 dl kogevand til grøden – resten kan kasseres.

Blend nu den kogte broccoli og ærterne til en hel fin konsistens (brug en stavblender) imens du tilsætter de 2 dl vand lidt ad gangen.

Tilsæt hirsemel og muskatnød og kom gryden tilbage på komfuret. Varm op så grøden tykner en smule og tag af varmen.

Kom straks i fryseegnede beholdere og i køleskab (op til 4 døgn) eller fryser (op til 3 mdr.). Kan også kommes i fødevaregodkendte  isterningebakker.

NÅR GRØDEN SKAL SERVERES: Når grøden skal serveres luner du den i gryde eller mikroovn. Lad den være varmere end du ønsker at servere den. Tilsæt herefter modermælk eller MME, som du rører i til ønsket konsistens og at grøden har serveringsklar temperatur. Til babyer på 4 mdr. tilsættes en større mængde (MM/MME)mælk, så grøden bliver mere lind. Til babyer på 6 mdr. tilsættes en mindre mængde, så grøden er tykkere. Husk at berige med 1 tsk fedtstof inden servering.

7 kommentarer

  • Cecillie

    Hej.
    Kan man blende hirseflager og bruge det istedet? 😊
    Og kan man putte pulver mme i grøden rent? Og hvor meget? 😊
    Er vild med sinde opskrifter 😍 Det hjælper virkelig en førstegangs mor 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej forstadsmor

    Kan man ikke tilsætte fedtstof med det samme og så herefter fryse grøden ned?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Camilla
      Hvis der tilsættes fedtstof kan man godt risikere at grøden skiller ved frysning.
      Jeg fryser altid ned som ren grød eller mos. Fedtstof der så tilsættes når det er lunet, det hjælper også med at justere konsistens og køle maden en smule.
      Mvh. Theresa

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Hvor køber du hirsemel, majsmel osv.? 😊😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Kirstine
      Det fåes i større supermarkeder (Super Brugsen, Føtex, Bilka, Meny) og typisk også i en del helsekost-butikker.
      KH. Theresa

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Kan man bruge hirseflager i stedet for hirsemel, til det lidt større barn? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GRATIS: Min fødevareguide til barnet 0-3 år