Broccoli-ærtegrød

Sveskegrød (+4 mdr.)

Denne grød har en tyndere konsistens end mine andre opskrifter. Den er ikke ment som et egentligt måltid (og derfor beriger jeg den ikke med MM/MME), men et supplement til et måltid eller som noget der kan gives separat for at sætte gang i en babymave, der er gået lidt i stå.

Den indeholder masser af fibre fra svesker, som er kendt for deres afførende effekt.

Husk at tilbyde vand flere gange imens dit barn spiser grøden. Det vil også hjælpe på den hårde mave.

Hvis man ønsker kan man tilsætte lidt fedtstof som en god planteolie eller smør.

For flere gode opskrifter til de mindste og hverdagsinspiration følg mig på Instagram (KLIK HER).

Opskrift på sveskegrød (4 portioner á 1 dl)

Arbejdstid: 15 minutter

Anbefalet alder: Fra 4 mdr.

 

Ingredienser

150g tørrede svesker

Vand til kogning

1/2 dl boghvedemel

1 spsk rugmel (kan erstattes af anden fuldkornsmel)

 

Sådan gør du:

Kom sveskerne i en gryde med rigeligt vand og lad dem koge i 10 minutter så de blødgøres.

Tag 3 dl af kogevandet fra i en kande. Resten kan kasseres.

Brug en stavblender til at blende sveskerne til en helt fin sveskemos imens du tilsætter de 3 dl kogevand. Tilsæt boghvedemel og rugmel og rør godt sammen. Kom tilbage på komfuret og varm op til sveskemosen tykner en lille smule.

Kom på beholdere og opbevar i køleskab (3 døgn) eller fryser (3 mdr.).

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Broccoli-ærtegrød