9 x Familiens aftensmad som babymad (baby 7-8 mdr.)

“Han/Hun får bare det vi får!”
Hvis du også har hørt den sætning med største selvfølgelighed i stemmen, når snakken falder på babys madopstart og hvad der serveres til aftensmad, så er du IKKE alene. Jeg har virkelig læst og hørt den SÅ tit, og så kan man stå der som nybegynder i madopstart og kigge på den planlagte madplan og tænke “hvordan dælen serverer jeg stegt kylling til mit lille barn” og “hvad gør jeg den dag vi skal have tarteletter, for der er jo noget med komælk og baby..”.
I det her indlæg kan du få mine tips og forslag til hvordan man serverer familiens aftensmad til baby.
FØLG MED PÅ INSTAGRAM: Du kan finde meget mere inspiration til mad til de små på min Instagram profil (KLIK HER).
Aftensmad til baby
Sundhedsstyrelsen foreslår også, at man for baby kan tage udgangspunkt i den mad familien spiser (Sundhedsstyrelsen, Mad til små, s. 20). Og jeg synes også det er et glimrende udgangspunkt, da baby jo typisk kopierer resten af familien og dermed lærer at spise med af familiens mad, og så er det også bare det nemmeste ikke at skulle lave specialkost til baby.
Jeg har skrevet at indlægget her henvender sig til babyer fra alderen 7-8 mdr. Det gør jeg, fordi jeg tager udgangspunkt i at barnet er blevet introduceret til mad eller fastere mad fra 6 mdr. Det er min erfaring, at mad den første måneds tid (6-7 mdr.) bedst bør bestå i mere simple serveringer med ganske få ting som barnet kan gribe efter og øve at føre til mund. Barnet introduceres til at sidde med ved bordet (og den sociale begivenhed aftensmaden er) og får et par stave af mad det kan øve sig med, hvis man følger BLW-principperne. Se evt. indlægget HER og læs mere om at introducere fast mad hos Solid Starts HER (OBS: der viderestilles til en amerikansk side, hvor anbefalinger afviger fra de danske). Den første tid med mad er jeg mest fortaler for at holde det helt simpelt og at barnet får øvet sin core stabilitet når det sidder med ved bordet, lærer at føre mad til munden, hoste mad op, fornemme hvor gag-refleksen sidder osv.
Fra de 7 mdr. giver det i min optik mening at give barnet egentlige madserveringer og gerne hurtigt introducere endnu flere smage, konsistenser og strukturer i den mad der serveres, fordi barnet nu typisk allerede tygger bedre (også selvom der ingen tænder er).
“Ved 8 måneder kan barnet tygge maden godt.
De fleste børn kan også blande tør mad med spyt
og derved klare små, bløde stykker rugbrød med
smørepålæg, bløde bidder af kogte grøntsager og
stykker af blød frugt fx banan.” (Sundhedsstyrelsen, Mad til små, s. 18)
Når barnet begynder at have succes med at føre mad til mund og måske også propper meget mad og store stykker ind i munden, begynder jeg at servere maden i mindre stykker. Den overgang har fra mine børn ligget i slutningen af 7 måneders alderen. Jeg sørger for at maden er blød, men samtidig har noget konsistens/grovhed så barnet får trænet sin evne til at tygge. Man vil se at barnet begynder at fange mad med fingrene og efterhånden får et egentligt pincetgreb og har mere kontrol over spisningen. Der ryger også efterhånden mere mad ned.
Tag udgangspunkt i familiens mad, lav de nødvendige tilpasninger og tilføj evt. ‘safe foods’
Det er for mig opskriften på at kunne servere familiens aftensmad til min baby. Jeg vælger de ting i måltidet ud der giver mening og tilpasser udskæring til mit barns alder og mundmotorik. Jeg tilføjer også gerne en ‘safe food’ (som er velkendt, spises med succes og mætter godt) hvis måltidet ikke allerede har det. En ‘safe food’ for Abel kan være (bonde)brød, pastaskruer, grøntsagspandekager eller kartoffel. Jeg forsøger også at minimere salt ved at tage mad fra før saltning, hvor det er muligt. Men det er ikke afgørende for mig at fuldstændigt undgå salt. Det må ikke blive for besværligt.
Se herunder hvordan jeg har tilpasset 9 familieretter, så de var trygge at servere for Abel i alderen 7-9 mdr.
Hvorfor skriver du at det er misforstået med komælk når man får det af vide alle steder fra??