9 x Familiens aftensmad som babymad (baby 7-8 mdr.)

Få overblik over din fryser

En fryser er genial. Jeg er enormt glad for min kummefryser – især i de her tider hvor der helst jagtes tilbud, er det bare enormt praktisk og en gevinst for madbudgettet at kunne fryse ting ned.

(Lige en indskudt bemærkning pga. de stigende strømpriser: Ja, ja, det kræver selvfølgelig at den der kummefryser man har stående ikke er en oldnordisk slags med energimærke F … man bør tjekke om det kan betale sig at udskifte den man har stående til en ny der bruger mindre strøm)

Uanset om man har en kummefryser eller skabsfryser, så kan det betale sig at have overblik over hvad der befinder sig i den.

Det gør jeg ved en gang i mellem (der går 1-2 måneder i mellem afhængig af hvor fyldt fryseren er) at gennemgå min fryser og lave en oversigt med hvad der er i den. Jeg fordeler de forskellige ting ud i kategorier, så det er nemt at danne sig overblik over, hvad fra fryseren der kan bruges i madpakker og madplan.

Sådan gør jeg:

(1)  Jeg løfter kasserne ud af fryseren én af gangen og på en blok noterer jeg hurtigt alt i den rækkefølge jeg finder det. Her skal det bare gå hurtigt, så jeg ikke mister for meget kulde fra tingene eller fryseren. Fryseren er lukket imens. Sørg dog for lige at få noteret hvad især gram er på det forskellige kød, så måltiderne kan planlægges.

(2) Jeg opdeler tingene i kasser/rydder op, så selve fryseren også fremstår indbydende.

(3) Derefter laver jeg den endelige oversigt hvor jeg deler det hele op i kategorier:

  • Kød
  • Madpakker
  • Frugt og grønt
  • Kartofler
  • Desserter
  • Brød
  • (Andet)

Har jeg f.eks, 4 pakker hakket oksekød med 400g i fryseren, så skriver jeg ikke “4 x 400g hakket oksekød” men lister det hele enkeltvis (se billede af min oversigt øverst i indlægget her). Dette gør jeg fordi, at jeg så kan strege en af pakkerne med oksekød over, når jeg f.eks. tager denne op og skal bruge den i familiens mad.

(4) Efterhånden som tingene bruges streger jeg dem over.

 

Dette er for mig en virkelig god måde at holde styr på hvad jeg har i frysere, både så jeg kan lave billigt mad, og så vi kan få spist op. Ind i mellem tømmer jeg fryseren helt og afrimer den. Men på denne måde får man også brugt det ældste i fryseren først.

Købes der nyt til fryseren – f.eks. pga. tilbud – så tilføjer jeg det ikke til listen før næste gang der gøres “status”.

1 kommentar

  • Caro

    Kender du app en “Fryser tjek”, den giver er fint overblik

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9 x Familiens aftensmad som babymad (baby 7-8 mdr.)