4 x madpakker til teenager/voksen

Langtidsstegt flæskesteg

Den her været efterspurgt hver gang jeg har været i gang med den på min story på instagram: opskriften på min langtidsstegte flæskesteg.

Opskriften der giver en saftig flæskesteg og de sprødeste flæskesvær, og som udover de sidste ca. 10 minutter af ovntiden faktisk bare passer sig selv.

For flere lækre opskrifter og hverdagsinspiration følg mig på INSTAGRAM (KLIK HER).

Opskrift på langtidsstegt flæskesteg

Arbejdstid:  3½ timer

 

Ingredienser

1 flæskesteg uden ben på minimum 1,2 kg (min her er 2,3 kg)

Groft salt (vigtigt at det er groft!)

Rodfrugter efter eget valg og indhold i grøntsagsskuffen (f.eks. selleri, gulerod, løg, forårsløg, porre og måske et æble) – skyl, skræl og skær i passende grove stykker

Laurbærblade

Kogende vand – afhængig af stegens og fadets størrelse

 

Sådan gør du:

Rids sværene på din flæskesteg. Selvom de er ridset fra butikken så gå dem alligevel forsigtigt efter med en skarp kniv. Du må ikke ramme ned i kødet, men skal helst skære ned i fedtet til lige over hvor stegen starter.

Kom din steg i et passende ovnfast fad med plads til rodfrugterne.

Nu skal sværenes skoldes. På den måde sikrer man sig at de deler sig og at salt kan fordeles mellem dem, så du gerne skulle ende med de sprødeste svær. Kog en kedel vand og hæld straks vandet over sværene. Sørg for at ramme dem alle. Vandet skal kun dække 50% af højden på stegen – det må endelig ikke dække den op og nå sværene. Vandet lader du blive i fadet.

Fordel herefter gavmildt med groft salt over din steg og gnid det godt ned i den og mellem sværene. Stegen på billederne her er 30 cm lang og jeg brugte godt 0,75 dl salt.

Sæt nu din steg i ovnen på 110 grader almindelig ovnvarme. Den skal have indtil den når en kernetemperatur på 60 grader, MEN du kan godt lave den uden stegetermometer. Beregn da 2 timers ovntid for en steg på 1,2 kg og læg ½ time til for hver ekstra 500g den vejer.

Herefter tager du stegen ud og hælder forsigtigt skyen fra (alt vandet omkring den) og over i en gryde. Den kan sigtes og bruges til at lave en lækker sovs på.

Sæt stegen tilbage i ovnen på næstøverste ribbe og skru op på 225 grader grill m. varmluft. Hold godt øje med din steg nu. Det kan handle om sekunder der gør at man får sprøde svær .. eller forkullede svær. Se sværene puffe op og blive sprøde.

Tag stegen ud og lad den hvile utildækket i 15 minutter inden den skæres ud.

Din flæskesteg skal have en kernetemperatur på 70 grader for at være gennemstegt. Jeg lader gerne min komme op på 68 grader, og så passer det med den når de 70, når den hviler.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 x madpakker til teenager/voksen