Hjemmelavet julekalender (m. slik/snacks)

Jeg har i år kastet mig ud i den hjemmelavede variant af “slik/chokolade-julekalenderen” og lavet denne fælles kalender til vores to ældste børn . De har tidligere år haft en slik julekalender og en tørret-frugt julekalender, som de fik lov at åbne lågerne i og hygge med til det daglige afsnit tv-julekalender. Jeg synes dog disse er blevet alt for dyre, så i år har jeg lavet min egen version, som endda pynter i hjemmet og har en del mere variation i indholdet end dem man køber.
Jeg har mixet rigtig slik og lidt sundere alternativer, og så har jeg lavet et par “gavekort” på ting de kan hygge med; hjemmelavet kakao, julesmåkåger og æbleskiver. Dette kan man jo lave flere med, hvis man ønsker.
Indholdet til kalenderen har jeg gået og samlet den seneste måneds tid, når der lige var et par karameller jeg kunne lægge til side til den osv.
Alt pakket så der hver dag er én ting til dem hver af samme slags.
Samlet pris: 77 kr. (eksl. indpakning og klemmer)
DET HAR JEG BRUGT TIL KALENDEREN:
24 stykker slik eller sundere snacks
Et stykke snor (2 meter ca.)
Gavepapir
Tape
24 små klemmer (i julen kan de ofte fåes m. tal på som her, købt hos Flying Tiger)
Evt. små sedler/klistermærker med numre
Evt. små papkort til hjemmelavede gavekort
Ingen kommentarer endnu