Hovedrengøring: Vaskemaskine

System til affaldssortering

Efter vi flyttede i hus har vi nu ikke mindre end 8 forskellige typer affaldscontainere stående udenfor. Vi sorterer hver dag plast, metal, glas, papir, madaffald og restaffald. Og så er der også haveaffald og farligt affald. Derudover stilles pant naturligvis til side.

Det bliver hurtigt ret meget renden ind og ud af huset til de forskellige affaldscontainere, eller alternativt en masse små bunker på køkkenbordet med ting der lige ved lejlighed skal bæres ud det rigtige sted.

Derfor gav det selvfølgelig mening at have en form for sortering inde i huset og så tømme den efterhånden.

Jeg har et skab til rengøringsmidler og affaldssortering. Der har jeg beholdere fra IKEAs sortera-serie til plast, metal, glas og pant (madaffald og restaffald har jeg under køkkenvasken).

De beholdere jeg har er str. 37 liter og kan langt fint rumme en uges affald i de kategorier (plast og pant fyldes hurtigst hos os, de andre tømmes hver 2. uge).
De kan stables og har praktisk vippelåg. Og så er de nemme at rengøre. Når de tømmes skyller jeg dem, giver dem et spray universalrengøring og tørrer dem af indvendigt. De er stabile, nemme at rengøre og fungerer bare. Vi har haft dem i et par år nu og jeg er meget tilfreds.

Hvis man ikke har helt så meget plads til affaldssortering, så har jeg også set IKEA har spande i mindre størrelser. Så det er et godt sted at kigge hvis man ønsker noget lign.

De smarte etiketter på kasserne er fra Vild Med Piktogrammer, og den størrelse jeg har her er 9×9 cm.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hovedrengøring: Vaskemaskine