3 grundopskrifter: Syltetøj, kompot og sirup

Ren brusekabine uden skrap kemi

I indlægget her kan du læse, hvordan du nemt med en mild – men effektiv – blanding kan rengøre din brusekabine for kalk og sæberester.

Det bedste er selvfølgelig altid at forebygge ved at bruge en skraber og en klud til at aftørre for vand efter hvert bad.  Men jeg ved at i et hjem med børn, så er det ikke altid det bliver gjort grundigt hver eneste gang. Afhængigt af kalkindholdet lokalt i vandet, så vil kalk og sæberester med tiden samle sig i brusekabinen og en lidt grundigere rengøring kan være nødvendigt. Jeg gør brusekabinen ren sådan her en gang om måneden (det afholder den fra at komme til at se ud som på billederne her).

I blandingen, som jeg benytter, indgår surt opvaskemiddel. Det er koncentreret opvaskemiddel med en PH-værdi under 5, som derved er en meget mild syre og mere effektivt sammen med eddiken (der også er en syre). Salling Fri opvaskemiddel har en PH-værdi på 4,5 og er derfor et produkt jeg anbefaler.

OBS! Rengøringstips benyttes altid på eget ansvar. Den benyttede blanding i indlægget her er egnet til at bruge på keramiske klinker og glas med hårde fuger (mørtel) imellem. Den må ikke benyttes på natursten som f.eks. kalksten, terrazzo eller marmor. Det er vigtigt, at man fugter fugerne først, så de er fugtmættet og ikke suger for meget af blandingen (ligesom med alle produkter til kalkbehandling). Dette skyldes at mørtelfuger indeholder kalk, som opløses af syre. Derfor er det vigtigt fugerne er våde. så de ikke suger syreholdige produkter man gør rent med.

Tid: Ca. 20-30 minutters arbejde (produkter skal virke i 30-45 minutter herudover)

Du skal bruge:

Surt opvaskemiddel (anbefaler Salling Fri Opvaskemiddel)

Lager eddike, klar

Skuresvamp (ikke ridsende)

Rengøringshandsker

Rengøringsspand

Et lille håndklæde

 

Sådan gør du:

Lav en blanding (i rengøringsspand) af 2 dele opvaskemiddel og 1 del eddike.

Skyl hele bruseområdet grundigt med vand, så fugerne mellem fliserne mættes.

Fordel blandingen grundigt med en skuresvamp (brug den bløde side – især hvis dele af brusekabinen består af glas). Hav fokus omkring de områder der er mest ramt og arbejd blandingen ind med roterende bevægelser.

Lad virke i 30-45 minutter og afskyl grundigt med masser af vand. Brug igen svampen til at afvaske med.

Afslut med at aftørre fliser/glas med et rent håndklæde.

2 kommentarer

  • Eva

    Det glæder jeg mig til at afprøve, var nemlig i gang med at rengøre badeværelset og tænkte at det må være en smartere måde at gøre det på,så fandt jeg din hjemmeside 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Du skriver “skuresvamp (ikke ridsende)”. Jeg håber at kunne lokke dig til at anbefale en specifik, så jeg ikke risikerer at bruge en forkert?
    Jeg har aldrig haft andre end de farvede med den krasse grønne side – og det er nok ikke dem, du mener:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 grundopskrifter: Syltetøj, kompot og sirup