Kyllingekødboller m. teriyaki

Pastasalat m. ærtemayo

Denne pastasalat er en af mine favoritter at servere til hverdagsretter herhjemme. Det centrale i den er ærtemayoen, som der altid bliver spurgt til, når jeg viser denne pastasalat frem på stories på min Instagramprofil.

Ærtemayoen giver en cremet og smagfuld dimension til den ellers helt simple pastasalat. Og så er det langt mere budgetvenligt end diverse pestoer og marinader, og har også en mildere smag, som børn især plejer at være vild med.

Jeg vender i salaten, hvad jeg lige har; lidt salatblade, agurk, tomat, peberfrugt, fintsnittet broccoli, oliven, feta, artiskok … og også gerne lidt hele ærter. Vil man opgradere pastasalaten til en måltidssalat, så kan man tilføje f.eks. stykker af stegt kylling eller sprød bacon.

Opskrift på pastasalat m. ærtemayo (til 4 pers.)

Arbejdstid: ærtemayoen tager 5-10 minutter at lave + tid til at koge pasta og forberede ønsket fyld til pastasalaten

 

Ingredienser

300g pasta skruer eller penne

3 dl fine ærter (frosne)

3 spsk god mayonaise (f.eks. Hellmans)

1/2 tsk sukker

1 spsk god eddike (f.eks. æblecidereddike) eller 1 spsk citronsaft

Salt og peber efter smag

Sådan gør du:

Kog pastaen efter anvisningen på pakken og skyl den med koldt vand. Lad den afkøle helt.

Lav din ærtemayo ved at overhælde de frosne ærter med friskkogt vand, så de tøer. Hæld herefter vandet fra igen.

Blend ærterne til en fin mos med en stavblender.

Rør herefter mayo, sukker, eddike/citronsaft i og smag til med salt og peber.

Vend din ærtemayo med pastaen og ønsket fyld til din pastasalat.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kyllingekødboller m. teriyaki