Lav din egen grødmix til baby

Den her opskrift på hjemmelavet grødmix til din baby kan både spare penge og du får en grød på rene råvarer til dit barn.

Her er til 25-30 portioner babymad for kun 8 kr.

Du får en super velsmagende og cremet grød med en mild smag.

INGREDIENSER TIL GRØDMIX:
▫8 dl havregryn
▫1 dl speltmel
▫1 dl hirsemel

Blend havregrynene til mel. Tilsæt speltmel og hirsemel og bland godt. Kom på rengjort, tør og lufttæt beholder.

 

SÅDAN BRUGER DU DIN GRØDMIX TIL 1 PORTION GRØD

I GRYDE
Kom 1,5 dl vand i en gryde og tilsæt 2 spsk grødmix. Udrør mixen. Bring i kog imens du rører på bunden og skru ned når grøden tykner.

I MIKROOVN
Ryst grødmix (2 spsk) og vand (1,5 dl koldt vand) sammen (feks i en meljævner) eller rør det sammen. Hæld i egnet skål. Giv ca 2-3 min i mikroovn. Stop mikroovnen udervejs og rør i grøden og vurder konsistens.

INSTANT-GRØD
Rør grødmix sammen med helt friskkogt vand (2 spsk mix, 1 dl vand) i en skål. Lad stå i 5-10 minutter imens du jævnligt rør til grøden har en glat og ensartet konsistensens. Efter flere tip om at dette fungerer hos andre i tråden, har jeg tilføjet denne forberedelsesmulighed. Jeg synes dog de to førstnævnte giver en lun grød med bedst konsistens, men dette kan fungere når det skal gå hurtigt.

 

TIP!
Tilsæt gerne 1/2 dl valgfri frugt- eller grøntsagsmos (jeg har tern i fryseren af feks pære- eller æblemos der kan kommes i). Juster konsistensen med en smule MME eller MM og evt. lidt fedstof som en klat smør, god olie (f.eks. koldspresset valnøddeolie eller hørfrøolie).

12 Kommentarer

  1. Speltmel. Altså det man bager med?

    Svar
    • Ja – det kan du også bruge i grød 🙂

  2. Kan man erstatte speltmel med majsmel? 🙂

    Svar
    • Hej Michelle
      Ja du kan selv vælge hvilke meltyper der skal indgå i din grødmix 🙂

  3. Kan man blende hirseflager til mel?

    Svar
    • Det vil jeg også rigtig gerne vide, for synes det er svært at finde hirsemel 😅

    • Man kan bare blende hirsen eller helt udskifte den med noget andet – havregryn er fint.

  4. Tak for denne og dine andre grødopskrifter til babyer. Speltmel – er det blot ganske almindeligt speltmel, som også bruges til bagning og som findes blandt hvedemel o.lign. på varehusenes hylder?

    Svar
  5. Hvor gammel skal babyen være før man må servere grødmix?

    Svar
    • Sundhedsstyrelsen anbefaler madopstart fra 6 mdr. eller tidligst 4 mdr. efter aftale med sundhedsplejerske/læge. Du kan bruge grødmix så snart barnet starter på grød. Dvs. i princippet fra 4 mdr. Jeg har dog selv bedst erfaring med at vente med madopstart til 6 mdr.

  6. Hvilken alder må baby spise denne grød fra? Min søn er 5 mdr – må han spise denne grød?

    Svar
  7. Hvor ser din hjemmeside spændende og dejlig overskuelig ud ❤️
    Må denne grød anvendes ved 4 måneder eller er det bedst at vente til 6 måneder?.☺️

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *