Havekalender: Februar

Selvom der er lidt tid til at det bliver rigtig havesæson, så starter planlægningen af årets have allerede i februar for mig.

Jeg har lært, at det er alfa og omega at komme godt fra start i foråret, hvis haven skal stå smukt og være til at holde.

STARTE MIN HAVEBOG OP OG PLANLÆGGE KØKKENHAVE OG BLOMSTERBEDE

Min havebog er en scrapbog jeg har brugt de sidste par år til at tegne overblik over min køkkenhave, lave skitser over idéer til blomsterbede og lave noter om haven i. En af dens vigtigste funktioner er at sikre sædskifte – at jeg ikke planter den samme afgrøde på samme areal som året før.

BESTILLE FRØ

Hvis man vil have det største udvalg både på nettet og i butikker til køkkenhave og blomsterbede, så er det nu man skal på indkøb efter frø.

FJERNE DET FØRSTE SKVALDERKÅL

Her tænkes ikke at gennemgå haven generelt for ukrudt, men at starte bekæmpelse de steder hvor man har en plante man forsøger at udpine. F.eks. et areal med skvalderkål. Der er jeg klar allerede i februar, når de første små blade titter frem.

FORSPIRE PEBERFRUGT OG AUBERGINE

Frøene til peberfrugt og aubergine kommer i jorden primo-medio februar. Jeg forspirer dem i bakker i en vindueskarm.

PLANLÆGGE OG PRIORITERE NYE PROJEKTER

Jeg går i gang med at se hvilke af mine ønsker for nye ting i haven, som skal føres ud i livet i år. F.eks. anlæggelse af nye bede.

GENNEMGÅ HAVEN FOR TING DER SKAL REPARERES ELLER UDSKIFTES

Jeg tjekker om nogle bede skal repareres, hegn udskiftes mv.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *