Min rutine for weekendrengøring

– Dette blogindlæg indeholder REKLAME for Basicclean.dk –

Jeg synes selv, at man går bedst på weekend med et rent hjem! Da jeg arbejdede gjorde jeg altid hovedrent lørdag formiddag, men de sidste mange år har det været min rutine at jeg klarer weekendrengøringen om fredagen.

Uanset hvornår man beslutter at give huset en ekstra grundig tur med støvsuger og rengøringsmidler, så er det altså bare rart at komme i bund med det hele. Og følelsen og duften af et rent hjem!

Her få du min faste hovedrengøringsrutine. Som supplement til den skal man huske at jeg støver af og vasker sengetøj andre dage i ugen.

Denne rutine tager mig ca. 2-2,5 timer alt efter om jeg vasker alle husets gulve (vores hus er 215 kvm).

 

Udgangspunktet for at det er til at komme til med støvsuger, klude og gulvmoppe er et ryddeligt hjem. Derfor går jeg en oprydningsrunde i hele huset og sørger for at borde er ryddet, puder/tæpper er på deres pladser, legetøj er indsamlet osv.

 

Jeg klargør en spand med en opblanding af universalrengøringsmiddel. Jeg bruger unirens fra Basicclean og laver en opblanding med lunt vand. Så suser jeg rundt i alle opholdsrum (dvs. ikke badeværelser!) og afvasker alle borde. Jeg lader bare krummer og snavs stryge ned på gulvet – jeg kommer jo forbi med støvsugeren senere. Jeg rengør desuden også kontaktflader som dørhåndtag, gelænder ved trappe og hvor jeg ved at mine børn gerne placerer deres hænder på f.eks. vægge i entreen. Vandet skiftes efter behov.

Så skal der støvsuges! Og i min hovedrengøringsrutine, så er det altså den helt grundige og omhyggelige omgang, hvor jeg også støvsuger under alle møbler, møbelbetræk og gulvtæpper. Om mandagen tager jeg en lidt hurtigere tur med støvsugeren, hvor disse områder ikke prioriteres.

Jeg vasker gulvene i bryggers/entré og på badeværelserne hver uge (faktisk vasker jeg gulvet over på vores af børnene hyppigt brugte gæstetoilet stort set hver aften, men det er også kun 3 kvm). De førnævnte områder vaske som sagt hver eneste uge, og jeg bruger til dette gulvrens og pleje fra Basicclean. Det er i vores hjem også rum der har linoleum eller fliser, så de tåler hyppig afvaskning. Meget praktisk når det er steder hvor mange bakterier nemt finder vej. Hver 3. uge vasker jeg desuden alle husets trægulve.

Jeg bruger en 360 graders kvalitetsmoppe m. sprayfunktion, som også er fra Basicclean. Den kender de fleste nok fra min instagram, for den er en kæmpe favorit hos mig. Den står faktisk altid klar med en tør moppe på, og så bruger jeg den i det daglige til at samle krummer og madrester under bordet med. Er der også spildt drikke, yoghurt, syltetøj eller lign., så kan jeg hurtigt vaske det over ved at udløse sprayfunktionen. Den er SÅ smart og faktisk årsagen til, at jeg ikke ejer en robotstøvsuger.

Så står den på rengøring af badeværelser/toiletter. Her rengør jeg toilettet, bruseniche, håndvask, borde og spejle. Jeg vasker også toiletspanden af, fylder toiletpapir op og hænger rene håndklæder frem.

Ved særligt meget kalk skubber jeg alt vand ud af toilettet og sprayer kummen indvendigt med kalkrens. Det lader jeg virke imens jeg rengør håndvasken. Tjek altid med rengøringsmidler, hvad din håndvask tåler. Til genstridigt kalk bruger jeg også kalkrensen her, hvis håndvasken blot er beskidt af almindeligt snavs, så bruger jeg shine up poleringssættet fra Basicclean. Derefter skrubber jeg toilettet grundigt med børsten og skyller det igennem flere gange til alt kalkrens er skyllet ud. Så rengør jeg toiletbræt/låg og cisterne med engangswipes (Lidl og Harald Nyborg har nogle der fungerer fint – meeeeen jeg har prikket til Basicclean om de ikke nok kunne lave nogle også!). Engangswipes er praktiske lige her, da toiletbrættet har mange bakterier vi ikke ønsker at sprede videre rundt, og disse wipes kan smides ud efter brug. Så får toilettet en omgang toiletrens, og det lader jeg virke så længe jeg lige orker. Til slut aftørrer jeg borde med en ren klud og pudser spejlet med glasrens. Den her glasrens er virkelig en favorit hos mig – den dufter skønt af menthol og efterlader spejle og vinduer i f.eks. franske døre fuldstændigt stribefri.

Til sidst kan jeg godt lide at gøre hjemmet ekstra hyggeligt og indbydende med nye blomsterbuketter på spisebord og stueborde. Derudover så kan man lige give hjemmet et ekstra pift med produktet ren duft fra Basicclean. Jeg må erkende at jeg var skeptisk, for jeg er normalt ikke til diverse duftsprays. Både pga. de mange parfumestoffer og pga. de ofte dufter ekstremt tungt. Det gør den her IKKE skal jeg hilse og sige. Jeg gik et par uger og skuede til den på hylden med rengøringsprodukter, da jeg havde fået den hjem. Men nu er den i brug og jeg må indrømme jeg er fan. Den dufter bare … rent! Duften er let og lidt som nyvasket sengetøj der har hængt ude, og den er lavet på milde godkendte parfumer og sæbetensider. Jeg bruger den lidt som en opfrisker på møbler i stuen, gulvtæpper og gardiner.

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *