Flere af jer havde gættet det (der er åbenbart noget med et buksevalg der virker afslørende…??!), men ja: Jeg er gravid med vores 5. barn. Og faktisk er jeg godt og vel halvvejs i graviditeten. Jeg har ikke følt behov for at dele det før nu, dels fordi jeg er lidt forsigtig omkring det med graviditeter… jeg har ikke lyst til at dele med hele instagram, hvis der var sket noget i første trimester. Dels fordi familie og nære venner ude i virkeligheden skulle vide det først. Og dels fordi jeg ikke er den type influencer der tager mine læsere/følgere med på “hele rejsen” i sådan en graviditet.
MEN det er da selvfølgelig en stor ting i mit liv (det er det i hele vores families – naturligvis – men jeg holder hårdt fast på at bloggen her er min fortælling, og derfor bruger jeg mest formulering “jeg” her).
På instagram har jeg lavet en spørgerunde om det at være gravid for 5. gang, og den svarer jeg på her. I nogle tilfælde har jeg samlet spørgsmålene/skrevet dem sammen, da de spurgte om stort set det samme.
Og lad os så komme til spørgsmålene (og svarene på dem!).
Var det planlagt med et 5. barn?
Jeg ligger lige ud med det her spørgsmål – for det går igen i forskellige varianter. Og egentlig så synes jeg jo, at det er meget privat, hvad man går igennem for at blive gravid og under hvilke omstændigheder det præcis sker. Men jeg vil gerne dele, at jeg ser meget anderledes på det her med “planlægning af graviditeter” og “projekt baby” end den nok gænge kvinde i starten af 30’erne gør i dag. I dag vil vi så enormt gerne planlægge alt i vores liv. Jeg er også selv glad for planlægning og skemalægning med mange ting .. men lige her og det med børn – hvornår de kommer og hvor mange – det lærte jeg for 5-6 år siden at give slip på. Og det har været en kæmpe befrielse. Jeg ved, at det er et enormt privilegie, at kunne have det sådan. At der er rum, økonomi og hjerteplads til de børn der måtte komme. Men det er sådan min tilgang er. Jeg har tidligere herinde delt, at jeg jo er katolsk gift, og derfor er det naturligt for hele familieplanlægningen i vores hjem, at det er på denne måde.
Og så vil jeg lige indskyde, at jeg godt ved at det kan syne nemt for mig at sige. Nogen tænker måske “Ja ja du er mor til snart 5 børn, hvad ved du overhovedet om noget som helst”, hvis man selv oplever udfordringer med at opnå graviditeter eller gentagende graviditetstab, hvor ønsket om et barn bare er så enormt stort. Til det vil jeg sige, at man ved jo aldrig hvad andre går i gennem. Og jeg har også selv oplevet graviditetstab. Det er så enormt sårbart, og dig der lige nu står i dét: du skal vide at jeg har den dybeste respekt og forståelse for, hvilke følelser og hvilken sorg det giver.
Hvor mange børn har du hjemme til hverdag, når baby kommer?
Når baby kommer, så har jeg ét barn på 2 år hjemme fuldtid, ét barn i børnehave deltid og 2 børn der går i skole.
Hvor gamle er jeres børn?
De er 2 år, 4 år, 6 år og 10 år. Og det er fire drenge.
Hvad er dine tanker ift. at være nærværende nok og se alle 5 børn? Tænker du ikke at børnene kommer til at mangle noget, og at det kommer med en pris for det enkelte barn at have så mange søskende?
Det er faktisk et interessant spørgsmål! For bekymringerne “har jeg kærlighed/tid/øjne/hænder nok til dem alle”, det var alene noget jeg tænkte over, da vi gik fra 1 til 2 børn og fra 2 til 3 børn. Efterhånden som børneflokke vokser så sker der noget interessant: Børnene begynder at interagere med hinanden på en anden måde. De bliver “en flok”, hvor de i højere grad opsøger leg med hinanden, og hvor der altid er nogen at lege med. Så vi hører sjældent “jeg keder mig”-sætningen eller føler et behov for at børnene skal aktiveres en helt masse. Det giver mere tid og ro til forældrene – underligt nok når man har mange børn. Derudover så hjælper børnene hinanden. Det er fantastisk at opleve. En større børneflok giver selvsagt mindre 1:1 tid med det enkelte barn i klassisk forstand, men så giver det så meget mere.
Har I plads til så mange børn ift. værelser i jeres hus – eller hvordan gør man?
Der er rigeligt plads – men hos os deler børnene faktisk værelser. Det er et bevidst valg. Jeg ser mange fordele ved det; at ingen sover alene (tryghed), stærke søskende relationer, at man lærer at dele og meget mere. I min optik har børn slet ikke brug for deres eget værelse. Heller ikke som teenagere.
Hvor gammel har du været ved dine graviditeter?
22 år da jeg blev gravid 1. gang, 27. år 2. gang, 29 år 3. gang, 31 år 4. gang og 33 år her 5. gang.
Hvordan har du det? Er det hårdt at være gravid for 5. gang?
Tak for at spørge! Overordnet vil jeg sige, at jeg har det godt. MEN det har været et hårdt efterår for mig, hvor jeg jo var i 1. trimester. Jeg havde enormt meget kvalme og led af utallige daglige opkastninger, og dermed lagde jeg også ud med vægttab, lavt energiniveau og en konstant følelse af at være sløj og skidt tilpas. Puha det er rart at være på den anden side af dét! Jeg har lidt en del af kvalme i de første måneder af samtlige graviditeter, men den her gang tog alligevel førstepladsen med hensyn til det. Nu har jeg det meget bedre heldigvis og glemmer ofte jeg er gravid .. Men vil sige, at jeg godt kan mærke at jeg har så mange fuldbårne graviditeter i bagagen, og nu en femte graviditet, at det tærer mere og mere på kroppen for hver gang, Til trods for dette så døjer jeg med meget få gener som gravid.
Jeg har haft ukomplicerede graviditeter alle gange, ikke de store gener fra 2. trimester og frem, og jeg har haft hurtige og nemme fødsler. Det er helt sikkert en stor betydning for, at jeg kan klare at gøre det for 5. gang. Tør slet ikke tænke på de kvinder der fødte så mange børn (og endnu flere) i gamle dage, hvor der slet ikke var det samme fokus på kvindens krop og helbred i forbindelse med graviditet/fødsel, og hvor det bare var tilbage til hverdagen igen dagen efter en fødsel.
Hvad gør du med alle dine rutiner, når baby kommer? Hvordan gør man når man har flere børn i forvejen og nogle måske hjemmepasses? Står du selv med “det hele” (alt det huslige du jo gør), når du lige har født?
Jeg holder barsel i den forstand, at jeg de første uger efter fødslen træder lidt (meget) tilbage fra de huslige pligter. Barren sættes lavere og min mand tager over på det huslige og endnu mere på de store børn. På den måde kan jeg komme mig over graviditet og fødsel, etablere en god amning, hvile, have hud mod hud med baby, og ja… bare nyde baby.
Så jeg “holder barsel” i den forstand, at jeg ikke er primær på det huslige, at jeg holder fri fra legestue og at mit rengøringsskema osv. må vige hvert fald de første 14 dage efter fødsel. Det er ofte en udpræget misforståelse, at når man lever et familieliv med mere traditionelle kønsroller, at så står kvinden ene tilbage med alt det huslige og børnepasning – også når hendes krop er øm, træt og sårbar ovenpå en fødsel. Det kunne ikke være mere forkert. Alt hvad jeg oplever og kender til indenfor familier, der gør som vores, her i Danmark, så har alle mændene i de ægteskaber en enorm respekt for, hvad det er den gravide kvinde går igennem. Og en enorm respekt for den opgave den hjemmegående mor varetager i hjemmet. De mænd er klar til at trække deres andel af det ekstra arbejde som et spædbarn giver, og for en tid stå mere for det huslige end de normalt gør. Sådan er det også hos os.
Hvornår begyndte man at kunne se graviditeten på dig 5. gang?
Det er først for alvor blevet synligt her ved 16./17. uge synes jeg, hvilket bringer mig videre til næste spørgsmål.
Kom du tilbage til din normale krop mellem hver graviditet? Har du trænet efter dine 4 forrige fødsler og træner du under din graviditet – og evt. hvad?
For mellem 4. og 5. graviditet er jeg helt sikkert kommet mere tilbage til min “normale” krop. Hvad end det så er, når man i 10 år har befundet sig i et konstant limbo af graviditet, efterfødselstilstand, amning, nætter med mange opvågninger osv. Jeg har haft graviditeter hvor vægtforøgelsen ikke har været uoverkommelig bagefter. Det har hjulpet mig til hurtigere at kunne passe mit normale tøj. Men hver graviditet har sat sine spor på min krop. Og kroppen bliver aldrig “den gamle” igen som før man blev mor.
Jeg træner hjemme (som nogle faste følgere måske ved). Gerne bare 12-26 minutter pr gang til nogle programmer hos den Youtubeprofil der hedder Blogilates. Jeg ser det ikke som træning med et mål om at veje x antal kilo igen eller at få mave som et vaskebræt, men som en investering i at min krop skal kunne klare de graviditeter jeg udsætter den for.
Hvordan er frygten/nervøsiteten for at føde når det er 5. gang?
Jeg har ingen frygt for at føde, men det er klart at som gravid kvinde er det altid noget man gør sig nogle tanker om; hvornår sker fødslen? Hvordan? Kommer der komplikationer? Kan jeg klare det (igen)? De tanker studser også mig fra tid til anden.
Og jeg tror at stort set alle gravide kvinder har stået tæt på termin og set sig selv i spejlet og tænkt: “Hvad er det jeg har rodet mig ud i …. “
Ønsker du bare et 5. barn for at du kan blive ved med at gå hjemme og få barsel i lang tid?
Det her var et friskt spørgsmål må man sige! Men jeg vil faktisk gerne svare på det… For det er en fordom/fejlslutning jeg har mødt et par gange: “Ja det må være fedt bare at kunne gå derhjemme og hæve barsel gang på gang”.
Fordi .. sådan hænger verden altså trods alt ikke sammen.
Når man som jeg er selvvalgt hjemmegående i årevis, så mister man sin dagpengeret og man opfylder heller ikke beskæftigelseskravet. Det vil sige, at så kan man ikke få barselsdagpenge. Og som gift får man (naturligvis) heller ikke kontanthjælp og barsel den vej. Jeg har en enkeltmandsvirksomhed, som jeg driver min blog og instagram igennem, men jeg kan løfte sløret for, at den ikke omsætter for nok til, at jeg kan hive ret til en eneste krone i barselsdagpenge ud dén vej.
Så nej – jeg får ikke et barn mere for at få en barselsindkomst jeg kan gå hjemme på.
Og så har jeg helt undladt at komme ind på mine tanker om, at man skulle vælge at få børn, fordi det skulle være en økonomisk fordel.
Tror du at du havde fået så mange børn, hvis ikke du havde gået hjemme?
I forlængelse af ovenstående så er det her spørgsmål interessant. For nej – jeg havde ikke ønsket at få en børneflok på 5, hvis ikke jeg kunne gå hjemme. Det kunne aldrig hænge sammen. Jeg tør slet ikke tænke på de logistiske, praktiske og familiemæssige udfordringer det ville give, hvis jeg arbejdede 37 timer udenfor hjemmet. Som jeg ser det, så er vores samfund i dag (med begge forældre på arbejdsmarkedet, tvungen fordeling af barsel, bedsteforældre der stadigt arbejder, store krav til familierne mv.) i høj grad indrettet på, at hvert par max får 1-2 børn. Jeg har en kæmpe respekt for familier, hvor begge arbejder, som får flere børn end det. Det er i sandhed også en særlig præstation.
Kender I barnets køn?
Det mest stillede spørgsmål! Og nej, vi skal ikke vide kønnet før fødslen.
Men med 4 drenge, så ville jeg da være meget overrasket over, hvis der kom andet end en dreng… Nu må vi se! Jeg har hvert fald kigget væk under samtlige scanninger og bedt om ikke at vide det.
Er det så dit sidste barn?
Og vi slutter med det næstmest stillede spørgsmål… som jeg jo virkelig ikke kan svare på. Måske. Måske ikke. 😉
Stort tillykke med din graviditet! Og respekt for dig og din mands livsvalg. Jeg er ikke helt med på den, men du synes at udleve den med glæde og omtanke!
Det er nogle heldige børn I har!