Min brudekjole

Jeg er sikker på, at langt de fleste kvinder hurtigt begynder at tænke på brudekjolen, når forlovelsesringen sidder på fingeren.

Er man til et langt slæb, blonder i massevis, dyb rygudskæring, et stort klokkeformet skørt med tyl under eller..? Og skal kjolen være helt hvid eller en mere knækket hvid? Bare skuldre eller ærmer? Der er et utal af muligheder og brudekjole-moden skifter hele tiden.

Nogen har måske haft en drøm helt fra de var små piger om, hvordan deres brudekjole en dag skulle se ud.

Andre – som mig – har måske aldrig rigtigt haft den der “bryllupsdrøm”, hvor et specifikt look og udtryk har indprintet sig.

Da jeg blev forlovet begyndte mine tanker derfor også ret hurtigt at kredse om, hvilken slags brud jeg mon ville være.

Jeg kiggede i diverse brudekataloger fra de forskellige kendte forhandlere af brudekjoler, men der var ikke noget der sådan helt talte til mig. Der var mange smukke kjoler – det er slet ikke det – men der var ikke lige ‘den’ kjole, som jeg vidste, at jeg ville føle mig tilpas i.

Min kjole skulle være mere enkel og jeg ville ikke være alt for bar.

Ret hurtigt fandt jeg frem til, at jeg ville være til noget mere klassisk og tidsløst. Man skulle ikke straks kunne se, at kjolen var båret i 2019.

Og så måtte jeg have fat i min skønne kjoledesigner Kirsten Kytner!

Kirsten har i mange år haft en kjolesalon i en sidegade til Nyhavn og jeg har også på bloggen tidligere skrevet om Kirsten som syer de smukkeste og lækreste kjoler i retroinspireret stil. Nu bor hun i Viborg, og driver fortsat en kjolesalon i eget navn, men nu i den jyske by.

Så Kirsten fløj til København en kold dag i starten af 2019 og vi satte os ned sammen og kiggede på forskellige tekstiler og diskuterede kjolens udtryk.

Kirsten og jeg har designet kjolen sammen, og den er inspireret af Audrey Hepburns stil og Meghan Markles brudekjole. Den har en smal udskæring over skuldrene, trekvart-ærmer og består øverst af en kraftig puntojersey som har et behageligt tætsiddende ‘fit’. Taljen markeres med et bånd i satin og herefter følger et skørt der falder i en kvart sol foran og en halv sol bagpå. Skørtet er i en kraftig satinblanding. Og så er den helt hvid.

Den halve sol bagpå gør at kjolen falder ekstra smukt bagtil i en “vandfalds-effekt”.

Vi valgte at lave skørtet i satin frem for silke for at undgå at kjolen skulle miste dette glatte og rene udtryk. Ingen tvivl om at silke er et smukt, lækkert og eksklusivt materiale, men effekten af et silke-brudeskørt presset sammen i en bil på vej til kirken ses især med Kronprinsesse Marys og Prinsesse Dianas kjoler, som var relativt krøllede. Og min kjole skulle være helt glat i sit udtryk. Derfor faldt valget på satin.

Af praktiske hensyn ønskede jeg heller ikke et særligt langt slæb, så vi blev enige om at kjolen alene skulle falde i et kort slæb bag på og være lagt en centimeter op over min fod fortil, så jeg undgik at træde i den. Det fungerede helt efter hensigten!

Kjolen er syet delvist på symaskine og i hånden af Kirsten selv. Jeg synes, at det er en helt fantastisk kjole, som både var behagelig at have på og som indfriede alle mine forhåbninger i forhold til pasform, kvalitet og udtryk.

I min optik er det en enkel, elegant og tidsløs kjole – og det var dét jeg ønskede.

På billedet herunder kan man virkelig få et indtryk af det smukke skørt, pasformen i taljen og udskæringen over skuldrene.

– Billederne i dette indlæg (med undtagelse af det foran sminkebordet) er taget af Kamilla Tønder (Moments When Time Stood Still) –