Skånsk-inspireret æggekage m. bresaola

Kyllingespyd og persille-jordbærsalat

Så er det sommertid og der er gang i grillen herhjemme. Denne ret med kyllingespyd med grøntsager er oplagt til grill, men kan også laves i ovnen.
Server med lækkert brød til – købebrød er naturligvis acceptabelt. Det er jo den travle hverdag denne ret er til. Men hvis du har tid foreslår jeg at du bager mine hvidløgsbaguettes med pesto (KLIK HER FOR OPSKRIFT). Husk at købe ind til hvis du bager selv.

Opskrift til 2 voksne og 2 børn

Arbejdstid: 35 minutter

 

Ingredienser

2 stk kyllingebryst – ca. 400g

6 kartofler

6 cherrytomater

1 rødløg

1 rød peberfrugt

400g jordbær

100g bredbladet persille/1 lille potte bredbladet persille

3 spsk ketchup

1 spsk sød chilisauce (kan udelades)

1 fed hvidløg, presset

3 spsk brun farin

saften af ½ citron

Et par dryp mørk balsamicoeddike

1 flute/baguette

 

Sådan gør du:

Halver kartoflerne og kom dem i en gryde dækket med letsaltet vand. Kog kartoflerne til de er møre.

Imens forbereder du kyllingen.

Lav en marinade af ketchup, sød chilisauce, hvidløg, farin og citronsaft.

Skær/klip kyllingen i store stykker – du skal gerne få 8 stykker kylling af hvert stykke bryst.

Kom kylling og marinade i en frysepose og bland det godt. Luk posen til og lad det kort trække imens du gør resten til grillspydene klar.

Når kartoflerne er færdige hældes vandet straks fra og de får lov at afkøle lidt i gryden uden låg på.

Skyld peberfrugten og fjern kernerne. Skær den i store firkantede stykker.

Fjern skallen fra rødløget og skær det i 6 både.

Skyl cherrytomaterne.

Fordel kartofler, tomater, rødløg, kylling og peberfrugt på dine grillspyd.

Spydene grilles i 15-20 minutter (alternativt steges i ovnen ved 200 grader varmluft).

Imens spydene steger forbereder du salaten, luner brød og dækker bord.

Skyld persillen og riv den i grove stykker. Skyl jordbærene og skær dem i både. Fordel jordbærene ovenpå persillen i en skål og dryp med lidt mørk balsamico.

Server brødet med lidt smør til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skånsk-inspireret æggekage m. bresaola