9 x frokosttallerkener (baby 9-15 mdr.)

Dette indlæg handler om idéer til babys mad fra ca. 9 til 15 måneders alderen, og skal gerne tjene som inspiration til, hvad man kan give det helt lille barn til frokost og med i madpakken i vuggestuen. Alle disse tallerkener kan nemlig fungere som indhold i en frokostmadkasse. De tager udgangspunkt i “baby spiser selv”, som er kendt fra BLW-konceptet.

Du kan se alle tallerkenerne i fuld størrelse på min Instagram profil (KLIK HER).

Jeg har tidligere delt et lignende indlæg hvor fokus var på den allerførste mad som baby selv kan sidde med. Det indlæg og dette overlapper lidt hinanden, da det første er mad der er særligt egnet fra 6-12 mdr. imens dette indlæg, som du læser nu, hedder 9-15 mdr. De to skal ses lidt i forlængelse af hinanden og er samlet set masser af god inspiration til babys første mad.

I det første indlæg var der meget fokus på at maden var uden mælk og så vidt muligt uden gluten eller minimalt gluten. I det første indlæg blev der også gået helt uden om nitratholdige fødevarer og salte. Tallerkenerne her lægger stadig op til de principper men indenfor “alt med måde” til barnet, der nu er en smule større. Det betyder, at min nu store baby (ældre end 9 mdr.) godt kan få en smule spinat eller rødbede (indeholder nitrat), smage på udskåret oliven (indeholder salt) og få en færdiglavet kartoffelrösti (indeholder salt) de dage det lige skal gå hurtigt. Alting handler om at give en varieret kost.

For at begrænse barnets indtag af salt, er jeg stor fortaler for at man selv laver store portioner af ting, der er uden salt og som giver god mæthed. De kan “lægge bunden” og gøre barnet mæt og så kan der godt gumles på snackspegepølser og prøves lidt ost og lignende. Med mit første barn følte jeg ofte, at det kan være en jungle at navigere mellem alle de ting barnet ikke må få eller som man skal begrænse indtaget af mens de er helt små, og samtidig opfordres man til at præsentere barnet for en masse forskelligt mad.

Det er lidt svært, hvis man føler, at man kun sidder tilbage med at kunne give barnet klatkager at hjemmelavet gulerodsmos og opblødte havrefras. Det gad vi jo heller ikke leve af.

Maden skal være spændende og smage godt – også til baby. Derfor skal man selvfølgelig følge de anbefalinger, der er fra Sundhedsstyrelsen ift. små børns kost, men bemærk også, at der fra barnet er 6-9 mdr. og frem sker en ændring af anbefalinger for både i forhold til f.eks. nitratholdige fødevarer og mælk. Nemlig at barnet godt må få disse ting i begrænset mængde som en del af en varieret kost. Læs evt. mere under “ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring” (Sundhedsstyrelsen) HER. Alderen fra 6 mdr. til 2 år handler netop om, at barnet gradvist får en kost der bliver som resten af familiens.

 

Gode ting at servere for baby 

Nedenfor finder du forslag til hvad du kan servere for baby til frokost.

Kombiner gerne så der både er noget energitæt med protein og kulhydrater, kød/fisk og lidt frugt/grønt og følg sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

KØD, ÆG OG FISK

Frikadeller og kogte kødboller

Fiskefrikadelle

Dampede/ovnbagte stykker fisk

Fiskefillet

Sild

Koldrøget laks (mindre mængder) eller ovnbagt laks

Kogte æg

Stykker af scrambled eggs

Omelet med forskelligt fyld

Æggemuffins

 

SMØREPÅLÆG

Makrelguf

Leverpostej

Laksepaté

Bønnepostej

Torskerogn

Smørreost

Most avocado

Most banan

Grøntsagsmos/frugtmos

 

GNAVEGRØNT

Blancheret broccoli i buketter

Kogte blomkålsbuketter

Majs

Ærter

Agurkstave (skåret som trekantede stave)

Kogte gulerodder (skåret i trekantede stave)

Cherrytomater (skåret i kvarte)

Avocadostykker

Bløde pomfritter af kartoffel eller gulerødder

 

FRUGT

Hindbær (i kvarte)

Jordbær (i mindre stykker)

Blåbær (i kvarte)

Vindruer (i kvarte og evt. halveret der igen)

Banan (i stave)

Melon (i både eller mindre stykker)

 

KULHYDRATER

Bondebrød (skåret i stave eller små hapsere)

Kernefrit rugbrød (skåret i stave eller små hapsere)

Pastaskruer/Pastapenne

Kartoffelrösti (kan være hjemmelavet)

Butterdejssnegle (færdigkøbt butterdej smurt med lidt pikantost, rullet og skåret i snegle og bagt)

Stave af kogt kartoffel eller kogt kartoffel i tern

Hapsere m. sød kartoffel og kylling (SE OPSKRIFT NEDERST I INDLÆGGET)

Majsbarer (SE OPSKRIFT NEDERST I INDLÆGGET)

 

OST

Små tern af bløde, milde ost som gouda, cheddar og havarti ost

 

Tips til maden til baby til baby der er et par måneder inde i madopstart

Lad dit barn prøve masser af forskelligt mad af – varier mellem mad med forskellige farver, konsistenser og lad baby prøve at smage syrligt og krydret mad. Baby behøver ikke spise en masse af det, men bare præsenteres for og smage på cherrytomat, oliven (OBS: på at skære begge dele i kvarte), bønner og peberfrugt.

Lad være med at bekræfte barnet i at “ej det var godt nok surt hva” og skære ansigt. Støt barnet positivt i at prøve forskelligt mad, eksperimentere med det og smage nye ting. Jeg kommenterer aldrig på hvor meget Adam spiser af de forskellige ting på frokosttallerkenen, men det er mig der vælger hvad han præsenteres for. Derfra lader jeg ham styre det.

LÆS OGSÅ: 4 mdr. efter start på ‘rigtig’ mad (Adam 10 mdr.) og mine erfaringer

Babys pincetgreb og kontrol over hænderne er nu også så godt at det er nemmere for baby selv at gribe ud efter maden og have succes med det. Præsenter baby for masser af ting der er nemme selv at spise.

TIP! Prøv at lave pandestegte wraps m. fyld som bønner, kylling (tilberedt først) og ost i midten. Hak fyldet grundigt og bland det sammen og læg det mellem 2 pandekager som steges i lidt fedstof på en varm pande. Lad afkøle lidt bagefter under staniol så de bliver ekstra bløde. Skær ud i trekanter.

TIP! Prøv at lave en omelet med ærter. Hæld lidt kogende vand over en 1 dl frosne ærter og lad dem tø i det varme vand. Hæld vandet fra og blend ærterne til passende konsistens. Bland ærtemos med 1 æg og 2 spsk mel og du har til 4 mini-omeletter du kan stege på en pande. Husk at vende dem så ægget varmes igennem.