Banan-hindbærbrød (+6 mdr.)

Små blomkålsbrud til de mindste (+6 mdr.)

De her små blomkålsbrud er en god genvej til at få lidt grønt i de små og så smager det faktisk virkelig godt med blomkål i brød skal jeg hilse og sige (jeg prøvesmager altid en masse når jeg udvikler opskrifter til mine børn). De er bløde og nemme at gumle på og kan evt. skæres over smøres for ekstra energitæthed. De kan også sagtens skæres i mindre bidder, hvis der skal trænes pincetgreb – de smuldrer nemlig ikke.

Sidst men ikke mindst er de super nemme at bage, da de ikke skal æltes og hæve, fordi de tilsættes bagepulver fremfor gær. Dette bidrager også til et mere kompakt og blødt brød, som ikke er sprødt i skorpen eller sejt i bidet – og dermed nemmere for små gummer at håndtere.

Blomkålsbrudene indeholder gluten og æg, men er usaltede.

For flere gode opskrifter til de mindste og hverdagsinspiration følg mig på Instagram (KLIK HER).

Opskrift på små blomkålsbrud (ca. 12-15 stk.)

Arbejdstid: 30 minutter

Fra alder: +6 mdr.

 

Ingredienser

200g blomkål

1 spsk løg (lyst løg)

1 spsk smør

1 æg

3 dl hvedemel

½ dl rugmel

½ tsk bagepulver

 

Sådan gør du: 

Del blomkålen i par grove stykker og skyl grundigt.

Kom i en gryde sammen med løg og dæk med usaltet vand.

Bring i kog og kog til blomkålene er helt bløde når man stikker i dem med en gaffel.

Hæld alt vandet fra gryden, tilsæt smør og blend nu blomkål og løg til en fin konsistens (brug en stavblender).

Lad afkøle en smule og bland imens mel og bagepulver sammen for sig.

Tilsæt mel og æg til blomkålsmosen og rør grundigt sammen til en fast (men klistret konsistens).

Brug en teske til at fange små klumper dej med og placer på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader almindelig ovnvarme i 8-12 minutter til de er godt faste.

Når de tages ud af ovnen dækkes de straks med et viskestykke og afkøler herunder – så bliver de dejligt bløde.

6 kommentarer

  • Anne

    Hej,
    Ville man kunne lave disse en franskbrøds form i stedet, så man kan skære det i stave?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Anne
      Det har jeg ikke prøvet – men tænker da sagtens det kan lade sig gøre 🙂 Jeg ville dog nok vælge efter at gå efter en form, hvor det kan spredes ud, så højden bliver 3-4 cm. Ellers tror jeg det bliver for kompakt/ubagt i midten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Kan de fryses? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Christine,
      Ja det kan de 🙂
      KH
      Theresa

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kitt

    De er vel ikke laktosefri hvis man putter smør i – som der står i opskriften?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      TAK! Det rettes straks. Der var jeg lige lidt for hurtig på tasterne.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Banan-hindbærbrød (+6 mdr.)