BARSELSDAGBOGEN: Baby 1-4 mdr. gammel

Denne del af min barselsdagbog omhandler 1-4 mdr. efter fødslen (baby 31-120 dage gammel).

LÆS OGSÅ: Barselsdagbogen – Første måned efter fødslen

Alle småbørn er forskellige, og derfor er de afsnit jeg her deler om babys rytme og mine oplevelser ikke en facitliste, men et indblik i hvad du (måske) kan forvente den første tid, hvis du er kommende mor.

Derimod er “huskelisten” og “praktiske ting” gode tjeklister for alle mødre, da de indeholder ting man altid skal huske eller tage stilling til på dette tidspunkt i barnets liv.

I afsnittet “anbefalinger” kommer jeg med anbefalinger til andre blogs eller instagram-profiler, som har en faglig profil, der kan være relevant for denne del i babys liv. Der kan også være anbefalinger til bøger eller apps.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ INSTAGRAM, så får du info om nye blogindlæg og kan følge med i alt det jeg deler om livet som mor til tre.

Babys rytme

Søvn

Det er min erfaring at i denne alder begynder de små at have længere vågne perioder. Nogle børn sover rigtig godt om natten. Andre gør ikke. Jeg ved også fra mine veninder med børn, at hvis man har en baby der skriger meget og er meget ked, så er det ofte i denne periode, at man bliver bevidst om det. Der er intet mere frustrerende end søvnmangel, og jeg føler virkelig med de forældre, der oplever at deres baby græder utrøsteligt mange af døgnets timer. Nogle gange findes en årsag til gråden, andre gange gør der ikke og man må vente på de “vokser fra det”. Jeg vil ikke vejlede om noget som helst i henhold til dette, men ift. søvn anbefaler jeg at følge ‘babyterapeuten’ på instagram (se under anbefalinger nedenfor).

I starten af denne periode (når baby er 1 måned gammel) er søvn efter min erfaring stadigt noget der er uden det store mønster, men alle mine børn har på dette tidspunkt “forstået”, at der er forskel på nat og dag og sovet grundlæggende godt om natten. Nogle børn begynder i denne periode at sove igennem uden at spise om natten. Om dette er OK kan man høre sin SP. Jeg har denne gang måtte fortsætte med at vække Abel til amninger hver 3. time om natten, fordi han ikke tog så meget på. Noget han heldigvis fik rettet op på. Hen mod at baby runder de 4 mdr. har alle mine begyndt at have en tydligere rutine omkring søvn nemlig 3 daglige lure (kort lur morgen/formiddag, længere middagslur, kort eftermiddagslur). Da Abel rundede de 4 mdr. var han begyndt at sove godt igennem om natten, men han bliver ikke puttet i klassisk forstand. Han falder i søvn i mine arme på sofaen eller under amning omkring kl 19-20 og så soves der stortset til næste dag. Han ammes om natten liggende.

Det er min overbevisning at i denne alder er det for tidligt for barnet at kunne finde ind i en egentlig putterutine i egen seng. Man kan sagtens synge sange, give nattøj på, dæmpe belysning osv. Men at overlade til barnet derefter selv at finde ro, det praktiserer jeg ikke. Jeg har gerne Abel hos mig helt til jeg går i seng. Egentlig putning har vi introduceret fra 10-12 måneders alderen.

 

Amning/flaske

Jeg har alle gange oplevet at der på dette tidspunkt kan gå længere tid mellem amningerne og at man ikke længere beskriver sin dag som “en lang amning”. I slutningen af denne periode vil nogen også opstarte grød. Det gjorde jeg ved mit første barn, men med nr. 2 gik vi ud fra BLW-principperne (mere om det i næste kapitel af denne Barselsdagbog) og begyndte derfor først på mad når han var 6 mdr. Jeg vil gøre det samme med Abel.

 

Motorik og udvikling

Alle børn er forskellige, men der er grundlæggende nogle rettesnorer som barnet selvfølgelig skal holde sig indenfor for der er tale om normal udvikling. Heldigvis er spændet for “normalt” meget bredt. Det har jeg lært efterhånden som børneflokken er blevet udvidet. Ingen børn udvikler sig ens eller gør tingene på samme tid, men alle sunde og raske børn skal nok lære at gå og tale. Det sagt så vil jeg igen overordnet henvise til fagpersoner og anbefaler man rådfører sig med læge og SP, hvis man er bekymret for noget.

I denne periode oplever jeg selv min baby som mere ‘på’. Når han er vågen, er han nysgerrig, følger med, søger øjenkontakt, følger bevægelser og bruger ansigtsmimik. Han pludrer, er blevet stærk i nakken (holder sit eget hoved fuldstændigt ved 4 mdr.)  og kan ligge længere tid på maven. Han er også begyndt at række frem mod legetøj ved maveliggende, og rygliggende søger han gerne tingene på sit legestativ eller vender sig om på siden for at række ud efter ting. Genstande bliver ført mod munden, så de kan undersøges.

 

Mor

Jeg siger generelt at den første måned med et spædbarn er den hårdeste. Det har jeg følt hver gang. Ens krop er TRÆT og belastet af en graviditet og fødsel, og samtidig står man med en nyfødt der sover meget, men også har mange opvågninger.

De ting er bedre nu, og jeg begynder langsomt at føle mig mere hjemme i min krop igen. Jeg har nu restitueret ovenpå fødslen føler jeg.

Amning om natten fylder ikke det store og jeg får derfor selv bedre søvn, hvilket gør en enorm forskel for mit overskud.

Man er som mor selvfølgelig meget ´på´ og alt må tilrettelægges efter at baby kan vågne, være sulten osv., men jeg føler også at man begynder at kende sit barn og derfor hvile mere i at være mor til lige netop dette lille barn. Baby er stadig så lille at han ikke rigtigt overlades til far, men vi har denne gang introduceret flaske (med MM fra mig) og jeg kan derfor aflastes en smule og far også have den hyggestund det er at kunne give baby mad.

Jeg bruger stadigt meget vikle til at bære baby i og får på den måde hænderne fri til at kunne lave mad, lege med de store børn og andet.

 

PRAKTISKE TING (dette sker når baby er 1-4 mdr.):

• 5-ugers undersøgelse af baby (egen læge)
• 8-ugers undersøgelse af mor (egen læge)
• 3 mdr. vaccine for baby (egen læge)
• Løbende sundhedsplejerskebesøg. I slutningen af denne periode (omkring fulde 4 mdr.) vil SP ofte gerne snakke madopstart.

 

HUSKELISTEN (her skal du foretage dig noget):

• Baby bør skrives op til institution for at få bedst mulige placering på ventelisten. Jeg beskrev dette i tidligere kapitel, men det er sådan i kommunerne at man ikke kan skrive baby op fra fødslen. Oftest kan man først få anciennitet på ventelisterne i landets kommuner, når barnet er 3 eller 4 måneder gammelt. Det betyder, at selvom du skriver dit barn op dagen efter fødslen, så vil det alligevel først komme på ventelisten når det er f.eks. 4 mdr. Men det er altså typisk nu at kommunerne åbner for opskrivning, så husk dette hvis du ønsker en vuggestue- eller kommunal dagplejeplads.
• Bestille tid til babys 5 måneders vaccination og lægeundersøgelse, hvis dit barn følger børnevaccinationsprogrammet (hvilket jeg er fortaler for man gør).
• Meddele barselsplan til arbejdsgiver. Det er min erfaring at ens arbejde gerne vil kende ens barselsplan ca. 2 måneder efter fødsel – altså helt konkret hvordan du og din partner fordeler barslen. Tjek med din arbejdsgiver hvad der gælder på din arbejdsplads og i hvilken form planen skal indsendes.
• Overvej om du ønsker at gå til noget babyrytmik, babysvømning eller andet som kræver tilmelding. Find ud af hvad der er i dit lokalområde og skriv dig op, så du er sikker på at få plads.

 

ANBEFALINGER:

• Instagram-profilen “boernefysioterapi” som informerer om babys udvikling og giver tips til indsatser ift. motorik, fladt/skævt baghoved, favoritside og meget andet – kort sagt alt du skal vide om din babys udvikling og hvordan du kan hjælpe din baby. Og så foregår det endda letforståeligt og på en måde så man som mor altid føler sig god nok. Jeg har anbefalet hende før, men gør det igen.
• Instagram-profilen “babyterapeuten” som vejleder om alt indenfor babys søvn: tips til rutiner for lur/nat, guides til hvorfor søvnen driller, træthedstegn hos baby og meget andet. Jeg er også fornyeligt blevet bekendt med “soevnplejersken”, som jeg også kan se har en virkelig fin og informativ profil omkring babys søvn. Anbefaler varmt begge profiler.
• Instagram-profilen “barselspsykologen” som er psykolog og ammespecialist. Hun tager på fineste vis en i hånden som nybagt mor og og tager emner op som “hvorfor bliver vi fanget af bekymringstanker når vi bliver mor” og forklarer om de processer der opstår i ens hjerne som mor og de svære tanker og følelser man også kan have som mor.