Byg-selv-højbed med plateau

Rabarbersirup

Rabarbersirup smager skønt.

Det er en let syrlig og frisk sukkersirup med en tydelig rabarbersmag. Og så har det den smukkeste koralrøde farve!

Rabarbersirup er lækkert til desserter (f.eks. ovenpå en god vaniljeis), til pandekager/vafler, ovenpå yoghurt eller endda i friske sommerdrinks.

Før du kan lave din rabarbersirup skal du først lave en rabarbersaft. Her har jeg lavet min egen opskrift på “rabarbersaft uden kogning”, som er en super nem opskrift, hvis saften skal drikkes indenfor kort tid eller opvarmes og laves til sirup som her.

Du kan i øvrigt faktisk lave sirup af alle slags saftkoncentrat. Herhjemme elsker vi også hyldeblomstsirup og jordbærsirup.

Opskrift på rabarbersirup (ca. 500ml sirup)

Arbejdstid: 30-45 minutter

 

Ingredienser

1 liter rabarbersaftkoncentrat (se den nemme opskrift på det HER)

3-4 dl sukker

 

Sådan gør du:

Nu skal rabarbersaften koges ind til sirup. Du skal her bruge yderligere 250-350 g sukker pr. liter saft (svarende til 3-4 dl pr liter saft) du vil koge til sirup. Bring saften i kog i en stor gryde og tilsæt så 3 dl sukker.

Kog ind til halv mængde. Du vil se det bobler mere op efterhånden som saften reduceres. Stil en lille tallerken i køleskabet så den er kold og tag den frem og dryp 1 tsk af den kogende saft herpå og sæt tilbage i køleskabet et par minutter. Herefter kan du bedømme konsistensen på din afkølede sirup på tallerkenen.

Tilsæt mere sukker og rør rundt i gryden for tykkere sirup. Når du er tilfreds med konsistensen kommes siruppen straks på rengjorte, kogte glas og lukkes til.

Hvorfor står der ikke præcis mængde sukker? Dette skyldes at opskriften tager udgangspunkt i en hvilken som helst rabarbersaftkoncentrat. Her kan det være forskelligt hvad sukkerindholdet allerede er, når man starter kogningen af saften. Derfor er sukkermængde kun vejledende.

 

HOLDBARHED

Opbevares ved stuetemperatur i et mørkt skab. Holdbarhed 1 år hvis uåbnet. Ved åbning er holdbarhed 14 dage.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Byg-selv-højbed med plateau