Sådan planlægger jeg god og budgetvenligt mad

Mini pizzamuffins til de mindste (+6 mdr.)

Små lækre pizzamuffins som er BLW venlige og nemme at have med på farten. Glutenindholdet er lavt (da de kun delvist er lavet på hvedemel og indeholder majsmel), de er energitætte og uden salt. Helt perfekte til de aller mindste i familien.

Man kan evt. tilføje fyld af små skinkestrimler eller kyllingetern.

OBS! Indeholder komælk og laktose (ost) samt en smule gluten (hvedemel).

For flere gode opskrifter til de mindste og hverdagsinspiration til livet som børnefamilie følg mig på Instagram (KLIK HER).

Opskrift på mini pizzamuffins til de mindste (ca. 18 små muffins)

Fra alder: +6 mdr.

Arbejdstid: 30 minutter

 

Ingredienser

1 ½ dl majsmel

1 dl hvedemel

½ tsk bagepulver

½ dl solsikke- eller rapsolie

2 æg

½ dl vand

1 dl revet mild ost – f.eks. mozzarella

 

Topping: 1 spsk tomatpasta (1 tsk spids på hver muffin) og lidt tørret oregano

 

Sådan gør du:

Bland alle de tørre ingredienser (mel og bagepulver) sammen. Tilsæt æg, vand og olie og rør sammen til en jævn masse. Tilsæt osten.

Fordel dejen i små muffinsforme og top med et lille nip tomatpasta (svarende til spidsen af en tsk) i hver muffin. Drys med helt fint tørret oregano.

Bages ved 180 grader almindelig ovnvarme til de er faste. Jeg gav dem 8 minutter i min ovn, men husk at ovne er forskellige og bagetider derfor kun vejledende.

Lad afkøle inden servering.

Kan fryses.

3 kommentarer

  • Celine

    Rigtig lækre opskrifter du har til de små.
    Jeg har husket olie og vand men får også en tyk klistret masse. Jeg har dog brugt fuldkornsmajsmel som er det jeg har brugt til grød også. Er det mon det der gør forskellen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Hej:), på billedet af dine ubagte ser dejen lidt flydende ud. Dette får jeg ikke. Jeg får sådan en tyk klisteret masse. Jeg har tjekket at jeg har fuldt målene i opskriften. Kan du hjælpe med hvad der går galt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Har du husket olien og vand? Måske du har brugt små æg…? Det er hvad jeg umiddelbart kan komme i tanker om.
      Kh
      Theresa

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan planlægger jeg god og budgetvenligt mad