Moussaka-tærter til de mindste (+6 mdr.)

4 x madpakker (fra 4 år)

Jeg er jo fornyligt blevet ansvarlig for endnu en madpakke herhjemme – nemlig til Isak på 5 år (6 år lige om lidt) der er startet på fritidshjem og snart skal starte i skole.

Madpakkerne her indeholder både formiddagsmad, frokost og en lille eftermiddagssnack. Isak fordeler selv maden på de forskellige måltider og det kan han egentlig styre uden problemer. I kommende madpakkeindlæg vil I dog se maden opdelt i formiddagsmad og frokost, da fritidshjemmet netop har skrevet rundt at de foretrækker det. Så – jeg har været ude og investere i en madkasse mere (en mindre type), og er nu begyndt at dele maden op.

Jeg har sat alderen på disse madpakker fra 4 år. Det meste af tingene kan sagtens serveres for langt mindre børn, men maden er sammensat til et barn på Isaks alder og som er tilstrækkelig selvhjulpen til f.eks. at kunne åbne bøtterne uden voksenhjælp.

For endnu flere tips til børns mad og inspiration til hverdagen i en børnefamilie følg mig på min Instagram profil (KLIK HER).

Madkassen jeg her bruger er fra Sistema og modellen hedder Bento Lunch. Der medfølger en opdeler mere til det store rum, så det kan være i to lag, hvis man ønsker det.

#MADKASSE 1

Mini bagel m. mayo/salat/spegepølse, rugbrød m. mørk pålægschokolade, majs, æblebåde, hindbær, majschips, cherrytomater, figenstang m. blåbær og oreos.

#MADKASSE 2


Blåbær, figenbar m. jordbær, gulerodsstave, smoothie m. jordbær/æble, pølsehorn, ketchup, cheese dippers og små bananpandekager

#MADKASSE 3

Pærebåde, bananmuffin uden raffineret sukker, smoothie m. spinat/banan/mandeldrik, Paw Patrol snack, gulerodsbrud, ærter, rugbrøds-klap-sammen m. leverpostej og majskiks

#MADKASSE 4

Pizzasnegle, rugbrød m. mørk pålægschokolade, multifrugt juice, yoghurt, yoghurtdrys, spyd m. jordbær/nektarin, agurk, dadel uden sten og 3 små zoo kiks

Find opskrifter her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Moussaka-tærter til de mindste (+6 mdr.)