

I weekenden fik jeg (stort set) tømt drivhuset for i år. Hvert fald er de sidste tomater nu høstet og skal blive til en dejlig pizzasauce, som der kan bruges af vinteren over. Mit selvforsyningsskab er ved at være fyldt til randen, og jeg tænker, at jeg hellere snart må få det vist lidt mere frem på min instagram. Det har altså ikke hjulpet på pladsen i det, at jeg nu også kan trykhenkoge. Så jeg tror, at jeg skal have skabet udvidet eller inddraget et mere.
Vejret arter sig jo virkelig godt for årstiden, så jeg stornyder at stadigt kunne gå i haven og lave praktiske gøremål uden det bliver alt for vådt og koldt. Men vi ved jo også godt, at lige pludselig skifter vejret, så jeg må hellere se at få gjort et lidt større indhug i opgaverne derude.


Selvom vi kun lige bevæger os ind i oktober nu, så er det rigtig godt at begynde at få styr på børnenes overtøj til den kommende kolde tid. Hvad er der i skabene af overtøj? Hvad kan evt. gå i arv mellem børnene? Hvad skal der købes? Det har jeg lavet en guide til, som man kan bruge til inspiration. Den er opdelt efter barnets alder og indeholder hvad jeg mener er det helt grundlæggende nødvendige til hver aldersgruppe.
Som nævnt ovenfor så er det også et godt tidspunkt nu at få givet drivhuset en lille overhaling inden vinteren. Det har jeg også et indlæg om.

I denne uges udvalgte opskrifter vil jeg fremhæve nogle af de lidt “gemte og glemte” opskrifter her på min hjemmeside, men som er simpel hverdagsmad med præg fra udenlandske køkkener.
Særligt de åbne fajitas er lynhurtigt lavet og en god måde at bruge rester op på. Hvis du savner inspiration til madplanen, så er der her 3 gode bud.







0 kommentarer