Scrapbogen: Uge 2 – 2026

Et nyt år – og der sker en masse nye ting hos mig! Husmorscrapbogen er tilbage, og det er den på mit helt eget domæne. Jeg er nemlig stoppet på den blogplatform jeg tidligere var en del af og har besluttet ikke længere at være en del af et influencerbureau. Det har krævet tilløb … for det har føltes trygt og rart, at nogle andre stod for alt omkring servere, back up, teknik og indgåelse af samarbejder. Men tilbage i efteråret 2025 besluttede jeg, at det var tid til at stå på egne ben og at der skulle ske noget nyt. Det har været en længere proces at få flyttet alt indhold fra det gamle sted, og det er den helt store årsag til at f.eks. husmorscrapbogen ikke er blevet opdateret i november og december. For imens flytningen har stået på, så har jeg ikke kunne udgive nyt indhold – men det kan jeg nu! Og jeg er SÅ glad for at kunne skrive i denne scrapbog igen, som jeg ved at hvert fald et par stykker læser med i. Jeg har forsøgt at gøre formatet på den mere læseligt på f.eks. mobiltelefon (som de fleste jo læser med fra), så måske du bemærker, at denne udgave af scrapbogen ser lidt anderledes ud. Jeg håber, at du kan lide ændringerne. Derudover så overvejer jeg lige for tiden om scrapbogen skal udkomme søndag aften eller mandag aften. Planen er at det bliver fast en af de aftener, og at man som læser så altid kan tilgå scrapbogen fra forsiden af min hjemmeside,

Og nå ja … så er jeg gravid med mit og min mands 5. barn. Selvom jeg er meget privat når det kommer til mine børn og min mand, så har jeg delt det med jer læsere denne uge. Både fordi det selvfølgelig er en stor ting i mit liv, men også fordi at det selvfølgelig påvirker alle mine rutiner som husmor og hjemmepasser at være 19 uger gravid.

Selvom jeg ikke er den type influencer der tager mine følgere med på graviditetsrejsen fra den positive test til fødestuen (og alt ind i mellem), så vil jeg gerne dele mine bedste tips som gravid og mine tanker om stort og småt som efterhånden ret erfaren mor til en større børneflok. Denne uge lavede jeg en spørgerunde på instagram om netop at være gravid med 5. barn, og jeg har samlet alle mine svar i et indlæg her på bloggen.

Med et nyt år kommer ofte ambitionerne om nytårsforsætter og nye forbedrede rutiner. Hvis du drømmer om at få mere struktur på rengøringen af hjemmet, så husk at jeg her på min hjemmeside har både inspiration og guides til, hvordan du laver din helt egen rengøringsplan.

Og hvis din ovn nu trænger til en hovedrengøring ovenpå julen (eller måske generelt længe har været forsømt, så du har helt opgivet på at få den ren igen…), så er der hjælp at hente!

Det har i dén grad været kælkevejr den sidste uges tid, og når mine børn kommer kolde ind fra timevis af leg i sneen, så disker jeg altså gerne op med en omgang varm hjemmelavet kakao. Det gjorde min mor altid, så det er virkelig barndomsminder for mig; at komme ind med kolde kinder, våde skibukser og sko fulde af sne, og så få alt det kolde tøj af og stukket sådan en kop i hånden. På instagramstory var der stor efterspørgsel på min opskrift, og den får du lige her. Den kræver kun få ingredienser og tager kun 5-10 minutter at lave, så den fortjener ordet “nem” i sin titel.

En anden efterspurgt opskrift denne uge, har været opskriften på de små fuldkornspølsehorn, som mit barn havde med til fødselsdagsuddeling i børnehaven. Jeg deler et link her – og hvem ved.. måske jeg egentlig snart burde lave et lille tema herinde med alle de bedste opskrifter til en klassisk børnefødselsdag!

REKLAME | Denne vinter har jeg valgt at forkæle mig selv med en ny flyverdragt, og den brune vatterede model jeg har valgt har godt nok været populær i min indbakke. Jeg synes også, at det er en rigtig fin dragt til prisen (virkelig et fund til de penge!), og hvis du ikke helt ved om du er flyverdragttypen så kan du prøve det af uden at ligge en formue (men tro mig.. det bliver du når du først har mærket forskellen med sådan en på når man de kolde måneder er opsynsmand/bodyguard på en legeplads med børnene). Jeg er typen der virkelig ikke gider at fryse, når jeg er på legeplads, i skoven eller på farten i kulden med klapvognen fyldt med børn. I flyverdragten her holder jeg så fint varmen med en strik under, gode støvler, pandebånd og halstørklæde.

I kulden er det ekstra vigtigt at passe godt på de smås sarte hud. “Glade kinder” og “Glade læber” er produkter fra Kraes som jeg har sværget til i årevis for at undgå røde irriterede kinder og læber der svier og sprækker i vinterkulden. Jeg har indgået et samarbejde med netop Kraes, og det betyder, at jeg kan tilbyde en virkelig attraktiv rabat til dig der følger med. Du handler bare produkterne på deres hjemmeside, og bruger rabatkoden ved betaling. Den gælder på alle produkter undtagen allerede nedsatte varer.

1. Flyverdragt, VeroModa, Klaedeskabet.dk (REKLAMELINK)

2. Kraes, Glade kinder, Kraes.dk (REKLAME)

3. Kraes, Glade læber, Kraes.dk (REKLAME)

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *