OM: Købe-smoothies i klemmeposer

4 x starter tallerkener (+6 mdr.)

Vi er netop startet op på “rigtig mad” til familiens yngste (Abel, 6 mdr. og knap 2 uger gammel). Jeg er meget begejstret for introduktions- og spiseprincipperne bag BLW (baby led weaning), som jeg praksiserede med Adam, og derfor vil jeg også helst at det er sådan Abel skal lære at spise. Hvis man følger mig på Instagram så ved man dog også, at jeg denne gang kombinerer med lidt grød en gang om dagen, men det skal det her indlæg nu ikke handle om.

FØLG MED PÅ INSTAGRAM: Du kan finde meget mere inspiration til mad til de små på min Instagram profil (KLIK HER).

Jeg tror grundlæggende på at børn lærer at spise bedst, hvis de selv får lov at spise og sidde med maden. At man får lov at lære smagen af broccoli at kende samtidig med man ser hvordan broccoli ser ud (og det ikke bare er en grøn puré). At det at opleve forskellige konsistenser, former og farver på maden øger madglæde og madmod.

 

Begynder-fingermad.. hvor starter man?

Jeg ved det kan virke uoverskueligt )og lidt skræmmende) det der med pludselig at skulle servere “rigtig” mad for sit lille barn. For hvor starter man lige?

Man kan faktisk introducere langt det meste mad familien spiser fra barnet er 6 mdr. Man behøver ikke stå og lave specialkost til barnet. Dog er der nogle ting man skal være opmærksom på ift. serveringen af maden (udskæring og tilberedning) så det er sikrest muligt for barnet at sidde med, og derudover er der nogle ganske få fødevare man skal kende til som man absolut ikke bør give (og nej, komælk er ikke én af dem for lige at komme en indgroet misforståelse i forkøbet).

I indlægget her ses 4 eksempler på tallerkener jeg har givet Abel her i den helt tidlige opstart (6 mdr. og 1 uge).

Jeg kører endnu ikke så meget med at han får fast morgenmad eller fast aftensmad eller lignende. Han spiser med når hans energi er god og humør er godt. Overtræt og oversulten baby er ‘no go’, hvis der skal være tålmodighed og nysgerrighed tilstede til selv at gribe efter maden, undersøge den og føre til munden.

Hold det helt simpelt til en start

Du behøver ikke kaste dig ud i de vilde tapas-lignende tallerkener med formskårne frugter og eksotiske indslag.

Mit bedste råd er at holde det simpelt i starten. Server fødevarer du føler dig tryg ved og som barnet har nemt ved at få succes med. Giv barnet et begrænset udvalg så det hele ikke bliver for overvældende. Så er det også nemmere for barnet at lære de enkelte madvarer at kende og mestre at gribe om dem. Og det er nemmere som forælder at gennemskue hvilke madvarer der måske giver ondt i maven eller anden reaktion hos barnet.

Dette er mine erfaringer og sådan jeg starter ud med at servere maden. Se hvad der fungerer hos jer og følg din mavefornemmelse.

Selvom maden her vises på tallerkener, så får Abel den serveret på en dækkeserviet lige nu.

Hvor ender maden – på gulvet eller i maven?

Abel spiser måske 10% af det mad jeg stiller foran ham lige nu. Noget ryger ned på gulvet fordi han taber det, andet mases og ender i hagesmækken. Men der er altså også noget der kommer i munden. Abel klarer fint at håndtere det der kommer indenbords. Børn er forskellige her. Nogle rammer brækrefleksen en del med deres egne fingre eller maden, når de spiser, og det kan virker voldsomt. Nogle hoster også lidt hvis de fejlsynker en smule.

Herunder kan ses hvad der var tilbage efter måltidet.

HVORFOR ER MADEN SERVERET SOM DEN ER (LÆS MERE HER, bemærk engelsk tekst man viderestilles til):

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OM: Købe-smoothies i klemmeposer