
De her barer blev til fordi jeg synes, at det er rigtig svært at finde snacks og småmåltider til de helt små børn, der lige er begyndt på rigtig mad.
De bløde og med en ensartet krumme og konsistens. Det er min erfaring, at det kan de små rigtig godt lide.
Smagen er mild og let til den søde side, men uden at være oversød. De får sødme fra æble og dadler. Smagen får et lille pift fra kardemomme og vanilje.
Særligt velegnet til den lille sult, til at have med på farten eller som del af madpakken til vuggestuebarnet eller de yngste børnehavebørn.
Barerne er uden mælk, tilsat sukker eller salt.
For flere gode opskrifter til de mindste og hverdagsinspiration følg mig på Instagram (KLIK HER).

Havre-æblebarer til de mindste (ca. 20 små barer)
Fra alder: +6 mdr.
Arbejdstid: 40 minutter (inkl. bagetid)
Ingredienser
1 æble
½ dl vand
10 dadler (fjern stenene)
2 æg
½ dl solsikkeolie eller rapsolie
3 dl havregryn (afmålt FØR de blendes)
½ tsk bagepulver
½ tsk kardemomme
1 tsk vaniljepulver
Sådan gør du:
Skræl æblet, fjern kernehuset og skær æblet i mindre tern.
Kom æbletern og vand i en lille gryde og kog til vandet er væk og æblerne møre. Blend æblet til en fin mos.
Kom havregryn i en tør og ren blender og blend dem til en fin havremel. Hæld over i en lille skål og bland bagepulver, kardemomme og vaniljepulver i havremelet.
Fyld herefter dadler, olie og æg i blenderen og blend det til en jævn masse. Sørg for der ikke er dadelklumper.
Nu hældes dadel-æggesnapsen i en røreskål og æblemos og havremel røres i.
Rør sammen til ensartet konsistens og fordel i en lille franskbrødform beklædt med bagepapir.
Bag ved 190 grader almindelig ovnvarme i 25-30 minutter til du har et fast ‘brød’.
Afkøl og skær i skiver af 1-2 cm tykkelse som du igen deler i stave.
Barerne kan fryses (op til 3 mdr.) eller opbevares i lufttæt boks (ca. 3 dage).





Sikke nogle lækre bare, de er godkendt af min dreng på 8,5 måned og min pige på 4,5.
Jeg synes dog at mine er blevet lidt tørre. De falder fra hinanden, og bliver til krummer. Hvad har jeg mon gjort forkert?
Dejligt I kan lide smagen af dem og de hitter hos begge dine børn 🙂 Det er jeg glad for!
Ift. at de smuldrer … måske er de bagt lidt for længe? Eller skåret ud mens de var varme? Begge dele kan gøre det smuldre er min erfaring.
Mine store børn synes de smager af kage – det må betyde, at de er godkendte 😂👌🏻👌🏻
Jeg har en masse frugtsmoothies liggende, som min mindste ikke gider spise, og én smoothie i denne opskrift er helt perfekt. Så undlader jeg æblet. Bare et lille fif herfra 🤗
Tak for super gode opskrifter til de små 👏🏻👏🏻
Hej Bettina
Hvor er det bare dejligt at disse hitter hos dine børn 🙂
Tak for fif med at bruge frugtsmoothies – må jeg spørge hvilken størrelse du bruger i?
Bare hvis andre læser med og vil gøre det samme. For det er da et godt tip!
KH. Theresa / forstadsmor
Vil tilføje at jeg har brugt æblemos på glas (både Nettos ØGO og Sallings Øko (føtex/bilka) som er uden tilsat sukker). Jeg bruger 90g og ændrer intet andet i opskriften. Konsistensen er god.. Jeg fryser dem adskilt i en ziplock pose (som kan genbruges mange gange). Tager 2 stk op til mellemmåltid – de tøer efter 15 min på køkkenbordet. Han elskede dem ved 6-9 mdr. Så holdte han en pause og nu fra 12mdr er de igen et hit. (Også den anden opskrift med kokos og blåbær). 🌱 Tak for gode opskrifter til ikke-kyndige køkkenfolk🙈
Hvor er det bare dejligt at din dreng kan lide dem 🙂 Og godt tip med frysning og æblemosen på glas. Den du nævner har jeg også rigtig god erfaring med. 🙂
Kan man mon undlade dadlerne? Evt. putte lidt mere æble i i stedet for? 🙂
Så mange lækre opskrifter og inspiration!
Vh. Rikke
Hej Rikke,
Jeg har hørt god succes fra folk med at udskifte dadlerne med svesker i denne opskrift. Det kan du prøve 🙂
Jeg tør ikke sige hvordan konsistensen bliver uden.
KH.
Theresa / forstadsmor
Skønt med alle de mange gode ideer til madpakke og eftermiddagssnacks 🤗. Er det vigtigt at blende havregrynene, eller er det primært for konsistensens skyld?
Line
Hej Line 🙂
Dejligt du kan bruge opskrifterne.
Det er primært for konsistensens skyld. Dog er jeg i tvivl om hvordan denne opskrift vil hænge sammen hvis du bruger hele gryn. Det har jeg ikke prøvet. Se evt. min nye opskrift på havrebarer m. jordbær og æble: https://forstadsmor.dk/2021/01/18/havrebarer-m-jordbaer-og-aeble-12-mdr/
Der er der også hele gryn i og den konsistens er lidt grovere – men stadig bløde bare.
KH. Theresa / forstadsmor
Kan man bruge sveske I stedet for dadler? 😊
Hej Liv
Ja det kan du godt 🙂 Se dog evt. også opskriften på sveskebarer, hvis du alligevel ønsker at bruge det.
KH. Theresa / Forstadsmor
Kan man bruge færdiglavet æblemos i stedet? 😄
Ja det kan du godt 🙂 Vær dog OBS på konsistensen. Jeg synes mange købe æblemos er lidt til den tynde side. Så det er muligt du skal tilføje mere mel.
KH.
Theresa / forstadsmor
Hej 😁
Tak for de lækre opskrifter. Hvilke dadler bruger du?
Dejligt at du kan bruge opskrifterne 🙂 Jeg bruger de lidt bløde dadler der sælges i frugt og grønt afdelingen. De hedder noget med “juicy” og sælges i papæsker.
KH. Theresa / forstadsmor