At sætte nye høns ind til sin flok (mine første erfaringer)

Min hønseflok – hvilke høns jeg har

Jeg bliver ofte spurgt, hvilke høns jeg har i min hønseflok og hvad jeg tænker om de forskellige. I det her indlæg kan du læse om netop det – de høns jeg har og hvad jeg synes om racen.

Der er stor opdeling i hønseejere ift. hvad der er “rigtige” hønseracer og hvad man bør anskaffe sig. Indenfor høns eksisterer der både de gamle racer og de nye krydsninger (hybrider). Det vil jeg ikke gå ind i en diskussion af her.

Jeg har primært anskaffet mig høns som skal være gode familiehøns, omgængelige og have en stabil æglægning, men uden at de spytter æg i overdreven størrelse ud hver eneste dag.

Lige nu har jeg:

  • Mørklægger
  • Grønlægger (blanding m. arucaner i)
  • Hvid sussex
  • Mørk sussex
  • Stribet skovhøne

Jeg har også (kortvarigt) haft to orpingtons, som jeg dog måtte af med da de var haner. Orpingtonen er dog klart en race jeg gerne vil have igen, når muligheden byder sig.

Hønseflokken, juni 2023

 

Mauda er fra sommeren 2022 og er en stribet skovhøne, der lægger brune æg.

Hun er min floks førerhøne. En position hun indtog, da flokken blev uden hane. Hun bestemmer tydeligt over de andre og er øverst i hierarkiet. Hun er forholdsvis rolig og kontaktsøgende (ikke menneskesky), men ikke så begejstret for at blive taget op. Racen er mellemstor, en god æglægger, rolig og ikke flyvsk. Læs mere om den stribede skovhøne HER.

Kathrine er fra sommeren 2022 og er delt 2’er høne i flokkens hierarki. Hun lægger beigefarvede æg.

Før jeg fik høns ville jeg have påstået, at en høne vel er en høne, men Kathrine har i den grad lært mig, at selv en høne kan have en stor personlighed og blive en man føler sig knyttet til. Hun er rolig, ekstremt tillidsfuld og kontaktsøgende (især overfor børnene). Når man kommer tæt på hende, så lægger hun sig ned, så man kan tage hende op. Børnene lader hun sig velvilligt kramme i favnen på og hun elsker at blive håndfodret og nusset. Kan oftest findes siddende på vandbeholderen og holde udkig over haven. Racen er mellemstor og kendetegnet ved de hvide fjer med sorte aftegninger på hals, vinger og hale. Bestemt en race jeg har forelsket mig i og anbefaler. Læs mere om hvid sussex HER.

Frederikke er fra sommeren 2022 og er en såkaldt “grønlægger” der dækker over at være en hybrid mellem en arucaner-hane og en æglægningshøne. Hun lægger mintblå æg og er en flittig æglægger. Hun er delt 2’er høne i flokken.

Hun er ikke så kontaktsøgende, men rolig så længe vi bare ikke forsøger at tage hende op. Fremstår generelt mere “flyvsk” og livlig i sin omgang i hønsegården. Hun er helt hvid og med meget markant kam (så markant at flere skrev til mig hun måtte være en hane, men det er hun altså bestemt ikke…). Grænlæggeren fåes også i lysegrå til mørkegrå nuancer. Læs mere om grønlæggeren HER.

1 kommentar

  • Katrine

    Hejsa
    Dejlig blog, og sikke en fin hønseflok du har dig. Jeg havde høns som barn og elskede det, og nu, mange år efter, hvor vi står for snart at flytte i hus har jeg en drøm om igen at få høns. Må jeg spørge hvor stor jeres have/grund er? Det er nemlig det eneste jeg er i tvivl om, om en almindelig parcelhusgrund er stor nok, da jeg boede på landet som barn og plads ikke var et problem…
    Tak for en hyggelig blog❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At sætte nye høns ind til sin flok (mine første erfaringer)