At sætte nye høns ind til sin flok (mine første erfaringer)

Bagerst ses de tre nyeste høns og forrest to af de 1 år gamle damer, Kathrine og Frederikke. Billedet er tager 3 uger efter de blev sat sammen og hvor freden havde sænket sig helt.

 

Jeg kan ikke skrive dette indlæg med stor ekspertviden, for jeg er stadigt relativ ny hønseejer – pt. har vi haft høns hjemme hos os i 10 mdr.

Vi startede dengang med at hente 5 unge høns indenfor samme uge til vores hønsegård. 2 stk orpingtons der kom fra samme hjem (privat opdræt) og 3 høns fra et stort hønseopdræt (Bangs Hønniker). De to Orpingtons var hhv. 14 uger og 18 uger gamle imens de 3 fra Bangs var 18-20 uger gamle. De blev sat sammen indenfor få dage og de først tilkomne havde ikke nået at tage ejerskab over hønsegården (og var desuden også meget unge høns), så de blendede straks sammen og blev til en flok. Der var absolut ingen “indkøring” for deres vedkommende. Det foregik helt uproblematisk og som om de altid havde gået sammen.

Jeg tænkte at fem æglæggende høns ville være perfekt til vores behov for æg, og dermed havde vi de høns vi skulle bruge. Troede jeg ..

 

Pludselig havde vi kun tre høner

For ja, der skete jo det, at de to orpingtons viste sig at være haner. Hvilket gik gradvist op for mig. Den første (og ældste) orpington viste ret hurtigt sit sande jeg. Den fik en lidt rigeligt stor fjerdragt (inkl. halefjer) og den ville betræde de øvrige i flokken. Den røg videre til en med et større privat hønsehold, hvor der meget heldigt manglede en hane.

Knap et halvt år senere var den så gal igen, og den yngste orpington blev pludselig også en hane (nuvel jeg havde haft mine begrundede mistanker). Den begyndte at gale et knap så yndefuldt – men dog meget insisterende – hanegal morgenen før vi skulle på ferie. Den måtte derfor desværre af med hovedet, selvom jeg forsøgte at omplacere den. Det gik bare ikke at tage på påskeferie med en galeglad hane lukket i mindre voliere imens vi var på ferie.

Dermed havde jeg kun en flok på tre høner tilbage. Og ja, dem vidste jeg var damer. De lagde æg.

Men tre høns var for lidt. Dels havde vi ikke nok æg til det behov vi har. Derudover er høns udprægede flokdyr, og en lille flok på blot tre høner er meget udsat, hvis en af dem skulle gå til.

SÅ – der måtte flere høns til.

 

Nye damer til flokken – sådan gik det

For en måned siden hentede jeg derfor tre nye høns til gården. Denne gang fra Bangs Hønniker, hvor jeg altså nu havde bedst erfaring med korrekt kønsbestemmelse. Jeg hentede en grønlægger mere, en mørklægger og en mørk sussex. Alle høns i alderen 16-18 uger og dermed knap fuldvoksne.

De blev sidst på eftermiddagen sat ind i hønsehuset alle tre. Først klippede jeg dog den ene vinges vingefjer på dem hver især, så de ikke skulle flyve, hvis de blev skræmte af de gamle høns eller vores hund. Alle mine høns får klippet vingefjer i den ene side for, at de ikke smutter på springtur til naboerne. De kom så ind i hønsehuset (der var de gamle for længst gået i gården).

Fra hønsehuset havde de selv mulighed for at stikke hovedet ud i gården (først den overdækkede voliere og dernæst gå videre til den yderste gård, som kun er åben om dagen når jeg er hjemme).

Der var klart et styrkeforhold der var lidt ulige pga. de nye høns’s unge alder. De gamle var større og stærkere, og det skræmte de nye. Jeg er glad for at de ikke var yngre, for så tror jeg godt det kunne være endt grimt.

Nøj, hvor de gamle skrappede op da de så de nytilkomne. Der var virkelig brok fra dem! Lidt som om de ville fortælle mig at noget var HELT galt, og at jeg da måtte gribe ind og fjerne de her uindbudte gæster. De første timer gik primært med at førerhønen Mauda og hendes tro tropper Kathrine og Frederikke skiftevis brokkede sig højlydt og hakkede ud efter de nye, hvis de trådte udenfor hønsehuset. Så blev de bestemt sendt ind igen. Ved sengetid gik de gamle høns ind i huset til de nye. De nye puttede sig tæt i en redekasse, imens de gamle fandt deres vante plads på siddepindene.

Jeg var glad for jeg havde “3 mod 3” og at de nye kunne putte sig sammen.

Jeg var ekstremt opmærksom de første par dage, fordi især førerhønen var meget strid med næbet. Hun satte decideret efter de nye, hvis én af dem kom for sig selv.

De kommende dage lukkede jeg de nye i volieren og de gamle i ydergården. Derfra kunne de gå op af hinanden, men med voliere imellem. De fik set hinanden lidt bedre an på den måde og de nye turde rent faktisk komme ud. Men så snart de to gårde blev åbnet mod hinanden, så fortrak de nye sig til hønsehuset de første mange, mange dage. Brok fra de gamle høns var der dog kommet ro på allerede på dag 2 (det var mine naboer nok også ret taknemmelige for…).

Stille og roligt fandt hønsene hinanden og de nye blev accepteret mere dag for dag. Efter 5 dage var jeg ikke længere bange for angreb fra de gamle, og de nye begyndte nu også at finde ud i den yderste gård for at støv- og solbade.

Det tog dog godt 3 uger før hønsene for alvor blendede sammen på en mere naturlig måde uden konflikt, og her en måned efter, der er det fortsat tydeligt at de nye foretrækker hinanden når der f.eks. tages fælles støvbad. Men jeg er ikke længere det mindste nervøs for, at de kommer op at toppes. Den bekymring forsvandt da de begyndte at spise sammen.

Mine tre nyeste hønsepiger. Fra venstre: Olga, Dagmar og Karoline.

De nye høns tør nu vise sig i gården. De holder sig dog stadigt meget sammen og får ikke lov at deltage i de etablerede veninders støvbad.

Det lærte jeg

• Høns skal finde deres hakkeorden. Det skal selvfølgelig ikke komme til deciderede overfald/overgreb på de nye, hvor de gamle sætter ind som tæskehold (her synes jeg virkelig man skal gribe ind), men hønsene skal have lov at finde deres hakkeorden. De “gamle” høns vil sætte de nye på plads og dominere dem ved at hakke efter dem.
• Høns bør være flere nye samlet og ikke alt for unge når de sættes ind til en etableret hønseflok. 16 uger som alder på de nye, vil jeg nok ikke gå under.
• Start med at sætte de nye høns ind i hønsehuset, så de har det som base og altid kan søge tilflugt der.
• Det kan være en god idé at have mulighed for at lukke hønsene tæt sammen men adskilt af hegn eller voliere, hvor de kan se hinanden an igennem.
• Hav mulighed for at overvåge flokken, når de sammensættes. De første par dage gerne, så man ofte har mulighed for at tilse stemningen i hønsegården (ideelt vil jeg hente høns fredag, så jeg har en weekend hjemme uden planer og bedre kan overvåge dem). Jeg vil dog ikke rejse hjemmefra de første 10-14 dage efter sammensætning og lade andre passe dem (vores naboer kigger til vores høns og fodrer, hvis vi f.eks. har en overnatning ude eller er bortrejst flere dage).

 

Ovenstående var altså de erfaringer jeg gjorde mig denne første gang med at sætte høns sammen. Jeg ved, at der er forskellige holdninger der ude til, hvordan man bedst gør dette, og jeg har forsøgt at lytte til erfarne hønseejere.

Jeg ved også, at der er forskel på hvilke racer man sætter sammen. Nogle høns er mere “krigeriske” end andre og har ikke stopklods ift. f.eks. at hakke de nye. Mine ældste høns (som de nye blev sat ind til) er en stribet skovhøne, en grønlægger og en hvid sussex. Skovhønen og sussex’en var klart mest fremme i skoene, men altså ikke på nogen måde der var livsfarlig for de nye. Heldigvis.

Nu som jeg afslutter dette skriv, har hønsene gået sammen i en måned og sammensætningen er nu helt vellykket.

Andre hønseejere er mere end velkomne til at skrive kommentarer til dette indlæg. Jeg tager imod alt den sparring og erfaring jeg kan få.