Det første år med høns og hvad jeg har lært

Jeg har nu kunne kalde mig hønseejer i lidt mere end et år, og derfor vil jeg gerne opsummere hvordan det er gået og hvilke ting jeg har lært. For når jeg på instagram deler dagligdagen med høns, så er der flere der skriver, at det ser idyllisk ud og skønt med egne æg. Mange går med en lille drøm om høns, men er i tvivl om hvad det kræver.

Med knap 1½ år som hønseejer, så er jeg ingen ekspert eller noget orakel indenfor hobbyhøns, men jeg vil meget gerne dele de erfaringer jeg har gjort. Måske det kan være en hjælp til at besvare “begynder-spørgsmål” hos andre med en lille hønsedrøm i maven, men som ikke har kastet sig ud i det endnu.

Hvad det kræver af arbejde

Alle dyr kræver omsorg og tilsyn fra deres ejere. Nu er vi hundeejere, så jeg er vant til, at der er en hund der skal fodres, børstes og luftes. Til sammenligning vil jeg sige, at det kræver minimalt arbejde med høns. De skal ses til hver dag, og lukkes ud og ind af hønsehuset (her kan man dog anskaffe sig en automatisk hønselem som er tidsindstillet – det har vi og den er guld værd!). Hønsene skal fodres og have frisk vand dagligt. Derudover samler jeg gerne lige de værste hønseklatter under pindene i hønsehuset dagligt. En gang om måneden får hønsehus og hønsegård en grundig oprydning/rengøring og jeg lægger ny strøelse og halm ind.

Forår og efterår lægger jeg nyt grus og sand i deres overdækkede hønsegård.

Dagligt kræver de 5-10 minutters arbejde. Derudover skal man sætte 30 minutter til 1 time af til at ordne hønsehus og hønsegård hver måned.

Men jeg bruger mere tid på mine høns dagligt. Man kommer nemlig hurtigt til at gå og nusse og snakke med de tobenede dyr .. eller sidde og drikke kaffe kigge på sine høns imens (det kan der gå MEGET tid med).

Hønsehuset og høns i et villakvarter

Det er klart at der er forskel på at have høns i et byområde og så på landet. Jeg har et hønsehus til dem og så en voliere (overdækket med tag), samt en mindre gård de kan lukkes ud i. Derudover får de jævnligt adgang til hele haven. Mere i vinterhalvåret end i sommerhalvåret. De efterlader nemlig lidt hønseklatter i græsset, og det går ikke så godt med bare barnefødder om sommeren.

Det er vigtigt at have styr på, hvad reglerne er for hønsehold der hvor man bor. Den info kan man typisk finde på sin kommunes hjemmeside. Derudover synes jeg, at det er god stil at informere naboer om at der flytter høns ind og at placere sin hønsegård, så den ikke blot overholder lokalplanen, men så den også generer naboer mindst muligt (hint: lad være med at placere den tæt på deres soveværelser eller terrasse).

Høns er ikke helt lydløse. Men man kan undgå meget larm ved at fravælge at have en hane.

Antal af høns

Som jeg skriver dette indlæg har jeg 6 høns, der alle er høner. Jeg har gode æglæggende racer, men ikke “super-æglæggere” der hver eneste dag hver lægger et æg (Isa Brown/Isa Warrens høns lægger æg dagligt og er en populær race i villahaverne). Jeg henter mellem 3-5 æg om dagen, hvilket rigeligt forsyner vores familie (2 voksne og børn) med æg. Jeg vil sige, at én høne pr. person i husholdningen bør være en god rettesnor. Høns er flokdyr, og de bør altid være minimum 3 i en flok. Husk også: jo flere høns i flokken, jo mere plads skal de have.

Pasning når vi er væk hjemmefra

Lav aftaler med naboer eller venner om pasning. Min erfaring er, at naboer heldigvis er søde til at hjælpe med at kigge til hønsene og fylde vand og mad op, hvis vi ikke lige er hjemme. Til gengæld må de så tage æggene. Og hvem ved – måske du også kan hjælpe dine naboer med noget…? Fodre kat, passe en undulat eller vande blomster, når de ikke er hjemme. Det er altid dejligt at hjælpes ad.

Sygdomme og skadedyr

Hvis man melder sig ind i hønsegrupper for hobbyhøns på facebook, så vil man lynhurtigt opleve, at en del opslag handler om sygdomme. Høns der er sløje, utøj i hønsehuset og en del andet. Man skal huske på, at folk netop søger i disse grupper for hjælp og gode råd, og derfor fylder disse opslag mere.

Nogle af de skavanker og skadedyr der i min optik er vigtige at kende og være opmærksom på er:

Blodmider
Lopper/lus hos høns
Bumblefoot
Kalkben

Jeg vil opfordre til både at læse om disse tilstande (søge viden på nettet) og hyppigt holde øje med dem hos sine høns.

Og så vil jeg sige, at frygten for utøj og sygdomme ikke skal holde en tilbage. På de 18 mdr. jeg har holdt høns, har jeg oplevet én høne med bumblefoot (hun måtte aflives efter forsøg på at afhjælpe tilstanden hos hende) og 2 tilfælde af kalkben, som altså kan behandles ret simpelt.

Hønsegården og ræven

Vi bor i et villakvarter og her kommer ræven faktisk ret ofte forbi. Jeg vidste, at den var her allerede inden vi fik høns.

Henover sidste sommer har jeg hørt den være forbi 4 gange tidligt om morgenen i skumringen lige når solen står op. Min hønselem er indstillet til at gå op kl. 6 i sommerhalvåret, og så kan hønsene smutte ud i den (heldigvis) helt sikrede voliere og begynde at spise og drikke. Med et vindue i “hak” i soveværelset har jeg ikke været i tvivl de gange ræven kom forbi. Hønsene skrapper op på en helt særlig måde. Jeg har rullet gardinerne fra og stået op og hurtigt kunne konstatere,at ræven løb omkring volieren og forsøgte at se om den kunne komme ind. Hvilket den heldigvis IKKE kan. Vi har valgt at nedgrave voliere (kraftig volieretråd – ikke hønsenet), og at have tag over gården.

Vores hund (en hyrdehund på knap 20 kg) har også sendt den ud af haven et par gange. Jeg har heldigvis ingen høns mistet, men jeg ved risikoen er der for en dårlig oplevelse en dag. Derfor er det vigtigste man kan gøre at forebygge. Vi har den helt lukkede voliere til når vi ikke er hjemme og til ydertimerne ved solopgang/solnedgang, hvor ræven som oftest kigger forbi. Men det er ingen garanti. Hønsene lukkes jo ud derfra (for de behøver mere plads til det gode hønseliv) og jeg ved fra flere at ræven kan kigge forbi ved højlys dag. Især i foråret når den har unger bliver den mere risikovillig. Jeg har derfor gerne vores hund ude, når hønsene også er ude.

.. og lidt om rotter

Den totalt sikrede voliere-hønsegård betyder også, at rotter ikke kan komme ind. Dog står lågen åben til volieren når hønsene er lukket ud, og det er klart, at man så skal sørge for at der ikke ligger mad fremme til rotterne.

Rotterne er der uanset om man har høns eller ej. Det er ikke hønsene som sådan der tiltrækker de irriterende skadedyr. Det er tilstedeværelsen af tilgængelig mad kombineret med muligheden for at bygge gemmesteder under f.eks. et hønsehus. Derfor skal man sørge for de to ting ikke er en mulighed.

Jeg fodrer mine høns hver aften med en mængde foderpiller som jeg ved passer med aftensmad og morgenmad til dem. Grønt, brød og andre snacks gives også her i en balje og der lukkes til dem. De spiser herefter og går i seng, og næste morgen spiser de resten inden jeg lukker dem ud. Er der mad tilovers fjerner jeg det. Mine høns fodres ikke med andet end grønt udenfor deres voliere. Derudover skal hønsefoder være i sikrede foderbokse i et skur eller lign. En stor papirpose med mad i en garage eller lignende er en åben invitation til rotter.

Jeg synes ikke frygten for rotter skal holde en tilbage fra at anskaffe sig høns, men man skal naturligvis tænke sig om med fodring.

Kyllinger og skrukhøns

Høns kan blive skrukke. Det oplevede jeg allerede min første sommer med høns. Hos mig blev en så skruk, at hun gik i ren rugetrance og jeg fik så meget medlidenhed med hende, at jeg lagde rugeæg under hende. Det resulterede i mit første kuld kyllinger – 4 fine små, hvoraf en desværre gik til. To var haner, der blev slagtet da de var blevet store, og en enkelt var høne. Hun fik lov at blive i hønsegården og er nu en del af flokken.

LÆS MERE HER

Læs mit blogindlæg: Overvejelser før vi fik høns og hvad det kræver (KLIK HER)

“Hvad jeg ved om at holde høns”, bog af Signe Wenneberg

“Den store hønsebog”, bog af Søren Liljensøe