Makeover: Entré

Rabarbermuffins

Her får du en opskrift på lækre svampede rabarbermuffins uden så mange “dikkedarer” eller dyre ingredienser som marcipan eller mandler. Smagen får nemlig nemt (og budgetvenligt) et twist med lidt mandelessens som komplimenterer de syrlige rabarber på fineste vis.

Spis dem som de er – på kaffebordet eller som snack i madpakken. For de er virkelig lækre bare helt simple!

Rabarbermuffins (12 stk.)

Arbejdstid: 45 minutter inkl. ovntid

 

Ingredienser

250g sukker

2 æg

2½ dl tykmælk (eller andet surmælksprodukt)

2 spsk mandelaroma

1 dl olie

350g hvedemel

2 tsk bagepulver

1 tsk natron

125g rabarber (blad og rod skåret fra)

 

Sådan gør du:

Start med at skylle rabarberne og snit dem i mindre strimler. Jeg deler hver stængel i 4 tynde stængler (deler dem på langs to gange) og skærer dem i mindre stykker af 4-5 cm længde.

Pisk æggene og sukkeret lyst og luftigt.

I en anden skål afvejes melet og blandes grundigt med natron og bagepulver. Vend rabarberstykkerne heri og bland det godt sammen så melet sætter sig på rabarberne. På den måde undgår du at rabarberne synker til bunds i dine muffins.

I din æggesnaps vender du nu halvdelen af rabarber-melblandingen og derefter tykmælk, olie og mandelessens. Tilsæt det sidste af rabarber-melblandingen og vend det hele godt sammen. Der må gerne være klumper – dejen skal ikke være fin.

Beklæd en silikoneplade (det er at foretrække for pæne ensartede muffins) med muffinforme og fordel dejen heri.

Bag dine muffins midt i ovnen ved 190 grader almindelig ovnvarme i 18-20 minutter. Mærk på dem i slutningen af bagetiden for at fornemme hvornår de er færdige. Brug evt. strikkepindstesten.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Makeover: Entré