Grødsmoothie m. jordbær, blomme og vanilje (+4 mdr.)

4 x hjemmelavet “to go” smoothies

I dette indlæg finder du 4 opskrifter på lækre smoothies lige til at tage med.

Opskrifterne er tilpasset, så de har en blød, jævn og cremet konsistens – perfekte til at hælde på genanvendelige smoothieposer. Noget der faktisk godt kan være ret svært at ramme. Man kan ikke bare hælde almindelig havregrød på pose. Grynene suger væske når poserne har ligget lidt, og man ender med en tyk klistret masse der ikke er særlig delikat. Derfor har jeg arbejdet med at udvikle opskrifter specifikt til at fylde på madposer.

For flere gode opskrifter til de mindste og hverdagsinspiration følg mig på Instagram (KLIK HER).

Smoothieposer kender de fleste småbørns forældre nok fra supermarkedet, og de kan altså være et ret dyrt bekendtskab. Og så virker de også som et stort spild af emballage.

Disse to ting kommer man udenom ved at lave dem selv. Og så kan man også selv styre hvad der kommer i dem, så man får en smoothie der ikke bare er rent frugtsukker, men også indeholder grønt, sunde olier og mættende gryn.

De er praktiske at have med, men jeg ved også at der er nogle babyer der simpelthen foretrækker at indtage deres mad i flydende version gennem sådan en pose her i perioder. F.eks. ved tandfrembrud. Og så er der altså en del at spare.

Opskrifterne her er uden letfordærvelige fødevarer (ingen mælkeprodukter, æg eller kød) og kan derfor godt tages med i pusletasken uden at blive dårlige (jeg vil sige de bør spises indenfor 8 timer, hvis de tages med og ikke opbevares på køl længere).

De smoothieposer der ses i mine opskrifter er doodle bags (størrelse 100 ml), som bl.a. forhandles hos Babysam og Matas.

Du kan klikke dig ind på opskrifterne lige her.

4 kommentarer

  • Amanda

    Tak for opskrifterne, dem glæder jeg mig til at prøve. Fryser du dine smoothies ned i de der Doodle bags? Altså så man bare kan tage en pose op af fryseren om aftenen og servere dagen efter

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Amanda
      Ja, det har jeg gjort. Man skal dog være OBS på at dem med gryn kan skille når de fryses og tør. Har dog ingen betydning for om de er sikre at spise – det påvirker dog konsistensen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg har netop lavet din grødsmootie i dag med pære og mango. Perfekt opskrift. Tak for den. Jeg havde dog ikke Hirseflager, men hirsemel kun en halv dl, så brugte havregryn for resten. Det fungerede super godt. Max var vid med den. Mon ikke at pære og mango i samme mængde kan erstattes af det meste frugt? Eller har du stødt på noget som ikke fungerer så godt?

    Ja tak til mange flere smootie opskrifter. Jeg må straks prøve en af de andre.

    Og bare lige til info, baby sam sælger ikke den slags poser mere, men har nu kun nogle på 220 ml.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Katrine
      Mange tak for din feedback på opskriften. Hvor er jeg glad for at din Max kunne lide dem! 🙂
      Og ja, opskriften med mango og pære kan fungere som “basisopskrift”. Udskift blot med det frugt og grønt du foretrækker eller lige har.
      Tak for at gøre OBS på at Babysam ikke længere fører dem – øv øv .. Synes jo den størrelse var perfekt ellers. Så må jeg også lige hellere få slettet linket som melder fejl. Tak for at give dig tid til at skrive.
      KH. Theresa

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grødsmoothie m. jordbær, blomme og vanilje (+4 mdr.)