Min fødselsberetning – Abel (del 1)

INDEN DU LÆSER:

Dette er beretningen om min tredje fødsel som ligesom mine forrige fødsler var en GOD og TRYG fødsel.

Jeg skal gøre opmærksom på, at mit fødselsforløb er det man vil kategorisere som den absolut ukomplicerede fødsel.

Hvis du er gravid og gerne vil læse om en fødsel, så skal du ikke være nervøs for at læse videre her. Indlæggene her indeholder heller ingen følsomme billeder. Jeg håber, at mine fødselsberetninger kan bidrage til at afmystificere fødslen og give kvinder tro på at gå ind til deres fødsler uden frygt.

 

En balladebaby

Min fødselsberetning tager denne gang sin start, da jeg er 39+5. Da er jeg på vej til jordemoder til det der skal være min sidste konsultation inden min termin. Isak fødte jeg 39+1 og Adam blev født 40+3. Jeg har derfor aldrig prøvet at gå langt over tid og tænkte heller ikke jeg ville gøre det her tredje gang.

Jeg er qua vores adresse tilknyttet Herlev Hospital, og jeg har kun godt at sige om deres fødeafdeling. Jeg har altid følt mig taget godt hånd om i den kontakt jeg har haft med dem i mine graviditeter og fødsler.

Denne torsdag i starten af januar var jeg derfor til jordemoder på Herlev Hospital. Jeg var ved at være godt træt i kroppen pga den højgravide krop i kombination med at jeg jo hjemmepasser Adam på 24 mdr. og derfor ikke har barsel i traditionel forstand.

Jeg mødte ind til jordemoder til det jeg tænkte skulle være et helt almindeligt jordemoderbesøg – tjek af blodtryk, tjek af babys hjertelyd, fosterskøn, snak om hvordan jeg havde det og så aftale om næste besøg, hvis jeg gik over termin.

Jeg kom ind til den sødeste jordemoder (jeg ved at der bliver sagt meget om fødegangene i region hovedstaden, men jeg har kun mødt jordemødre med overskud og omsorg der strålede ud af dem), og alt gik helt normalt til konsultationen – indtil jeg kom op og ligge på briksen og hun begyndte at mærke på maven.

Lillebror inde i maven sparkede løs, så jeg var ikke nervøs for om han var “OK”, da hun pludselig så ret chokeret ud. Sekunder senere konstaterede hun overrasket: “Han vender altså forkert!”.

Dybt suk … hvad nu???!

Hun forklarede mig at han lå i en slags tværleje inde i maven. Altså på tværs med hovedet i venstre side og numsen mod højre. Hun var HELT sikker, men satte alligevel en ultralydsscanner på min mave. Den bekræftede situationen. Man kan føde en baby der ligger i sædestilling (altså med numsen ned), men tværleje ville være udelukket.

Og nu skulle det pludselig gå stærkt. Hun ville ikke sende mig hjem uden han var vendt, da jeg før er gået spontant i fødsel knap en uge før termin. Hvis jeg fik vandafgang og baby lå sådan her, så ville det hedde kejsersnit. Så hun mente ikke at en vending kunne vente til dagen efter. Den skulle ske nu.

Jeg blev derfor bedt om hurtigt at få fat i min mand, imens hun straks ringede til fødemodtagelsen for at få mig dirigeret videre til vending. Og jeg blev tilbudt vendingsforsøg med det samme. Da en vending kan betyde at baby bliver stresset inde i maven, så kan sådan en i sjældne tilfælde ende med akut kejsersnit, og derfor skulle Alexander altså være på sygehuset og børnene derhjemme skulle passes, hvis nu…

 

Vending af lillebror

Alexander fik fat på familie som overtog pasning af Isak og Adam imens jeg fandt vej over til fødemodtagelsen.

Her kørte de en kurve på lillebror og så fik jeg en indsprøjtning med noget der skulle få min livmoder til at slappe af under vendingen. Jeg blev løbende orienteret om hvad vendingsforsøg indebar og at jeg frit kunne fravælge det, men at jeg så skulle indstilles til et kejsersnit. Noget jeg ikke havde lyst til, så jeg besluttede med mig selv, at jeg ville forsøge mig med at få ham vendt og at jeg virkelig ville gøre alt jeg kunne for at slappe af imens, så det forhåbentligt lykkedes. Jordemoderen gav mig en indsprøjtning der skulle få livmoderen til at slappe af, og 10 minutter efter den var givet stod der 2 fødselslæger ved mig. En på hver side af den briks jeg lå på. Jeg fandt et fokuspunkt i loftet, trak vejret dybt og langsomt og så gik de i gang med at skubbe og trække i lillebror uden på mit maveskind.

Jeg valgte ikke at kigge på det. Det føltes virkelig voldsomt og på ingen måde rart, og jeg havde bestemt ikke et behov for at se på hvordan det så ud at to mennesker står og mosler og hiver i ens højgravide mave. 

Det lykkedes at få lillebror vendt. Kæmpe lettelse. Så langt så godt.

Og netop som han var blevet vendt kom min mand ind ad døren. Han nåede ikke at overvære det. Det er sådan med vendingsforsøg at to fødselslæger skal stå for det, og der er det lidt med at “slå til” når der er ledige fødselslæger. Derfor kunne det ikke vente, da de var klar. Men det gik også fint for mig at klare det selv, og min mand var er bagefter imens at de kørte kurve på lillebror i maven (foregår med følere på maven der måler babys bevægelser, evt. veer og babys hjerterytme). Alt var godt, og vi kunne derfor sendes hjem med en baby der vendte rigtigt.

Næste dag, 39+6 (dagen før termin), mødte jeg ind på fødemodtagelsen igen til kontrol. Og lillebror lå stadigt rigtigt med hovedet nedad.

 

Terminsdatoen og veer

Lørdag, dagen efter, var jeg nu 40+0 og havde derfor ramt min terminsdato.

Det var en god dag, hvor jeg kunne lave alt det jeg plejede som højgravid og intet var egentlig anderledes. Jeg følte dog en smule smerter i mit skamben, sådan skærende smerter ind i mellem, men det er jo normalt at mærke ømhed og smerter i bækkenområdet. Jeg følte mig tryg og rolig i at lillebror stadigt lå rigtigt, for jeg havde ikke mærket nogle voldsomme kolbøtter inde i maven. Jeg mærkede almindeligt med liv og plukkeveer.

Mod slutningen af eftermiddagen begyndte de der plukkeveer dog at bide noget mere, og da vi skulle lave aftensmad (Isak skulle denne aften være madansvarlig og lave tacos) måtte jeg af og til stå stille og fokusere min vejrtrækning, når de kom.

De fortsatte henover aftenen med 10-12 minutter i mellem, så jeg vidste godt at jeg ikke var i aktiv fødsel endnu, men jeg vidste også godt, at det her var opstartsveer og at de nok ikke ville gå i sig selv igen..

– KLIK HER OG LÆS DEL 2 –