Grove birkes

4 lækre og svampede skæreskager

Jeg er STOR fan af skærekager og synes faktisk, at det er rigtig synd at de tit overses til fordel for mere avancerede kager med mousser, glace, fondant osv. Især når børnene skal have kage med til børnehaven eller klassen, synes jeg det har taget lidt overhånd med, at det hele skal være så overgjort, kreativt og specielt. Da jeg var barn biksede min mor en skærekage sammen som man fik med i bradepande, og alle børn var altid begejstrede.

Skærekagen er nem og hurtig at lave (og billig i ingredienser – typisk er det hele basisvarer du allerede har) og så findes den jo i et utal af variationer. Den holder sig fint på køkkenbordet med stanniol og et viskestykke over i op til 3-4 dage (hvis den altså ikke bliver spist inden..).

En god skærekage dét går man altså aldrig galt i byen med!

Og det er min familie enige i.

“Er det ikke lidt lang tid siden, at du har lavet chokoladekage med den der gode glasur ..” spurgte min mand hvert fald den anden dag. Og jeg måtte jo give ham ret – det var jo lidt tid siden.

Sjovt at man sådan i perioder bager den samme klassiske (gode) kage og så glemmer den lidt igen.

Chokoladekagen er faktisk en af de absolut mest læste opskrifter her på siden. Jeg kan se, at den dagligt fremsøges igen og igen af jer læsere, og den er også virkelig god. Så jeg forstår det godt. Den smuldrer ikke, den har masser af smag og er luftig og lækker med en helt vanvittig god glasur, der laves på fløde, sirup og mælkechokolade.

Jeg spurgte så familien, hvilke tre skærekager der ellers er deres favoritter, og der blev kanelkagen, banankage og gulerodskage nævnt. Og jeg er faktisk enig med mine drenge. Det er nogle fantastiske skærekager.

Prøv dem selv – klik på billederne herunder for at gå til opskrifterne.

God bagelyst!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grove birkes